Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

udvalg af Avlsdyr. 65 - uske, maa det have mere Kerne og en gennemgaaende omhyggeligere Pasning end Jyden o. s. fr. Aarsagen hertil er det ofte nævnte Forhold, at Afkommet fra For- ældrene arver visse Anlæg, som for at komme til fuldt Frembrud maa stottes af den særlige Pleje o. s. v., som er Skyld i, at de overhovedet ere komne frem, at de ere blevne Raceejendommeligheder. Sksnt nu altsaa Krydsning ikke altid fører til gode Resultater og ikke er en Ubetinget sikker Avlsmetode, kan man ikke frakende den en stor praktisk Betydning, og den er ofte særdeles lsnnende. Men samtidig bor det frem- hæves, at Sagen stiller sig noget anderledes, naar man ved Krydsningsavl vil forstaa Anvendelse af Individer af blandet Herkomst (Krydsnings- produkter af 1ste Grad) til Avl. Her ere vi inde paa en Avlsmaade, som kan kaldes 2. Blandingsavl. Særkendet for denne er en hsj Grad af Usikkerhed i Henseende til ProdUktets (Afkommets) Beflaffenhed. Thi i Henhold til den flere Gange nævnte Kendsgerning, at Afkommet arver skan arve) ikke alene fra sine Forældre, men ogsaa fra fjernere Forfcedre, frembyder Avl mellem Blandinger Muligheden for en Mængde forstellige Sammenstillinger af Former og Anlæg hos Afkommet. Ja, det kan endog meget let hænde, at selv om Forældrene (Krydsningsprodukterne af 1ste Grad, % Blods-Indi- viderne) ere Helssskende og ligne hinanden fuldstændig, hvad Ydre angaar, at selv da Afkommet (2/4 Blods-Individerne, som de kaldes) kan blive i hoj Grad baade forstelligt fra Forældrene og afvigende indbyrdes. Man kan derfor opstille folgende almindelige Regel: Krydsningsprodukter ere ofte fortrinlige Brugsdyr, men upaalidelige Avlsdyr. Men der er dog, naar man tager Udtrykket „Krydsning" i videste Forstand og bogstaveligste Betydning, nogle Und- tagelser fra denne Regel. Hvis nemlig Krydsning har fundet Sted mellem to Racer, der staa hinanden nær i H. t. Storrelse, Præg, Ideevne og Her- komst, da kan man ikke — lige saa lidt som hvor Talen er om Parring mellem Individer af to forskellige Stammer indenfor samme Race — uden videre frakende Prodnktet Værdi som Avlsdyr. De almindeligst benyttede Racenavne knytte sig til Racernes geografiste Hjem- stavne, og derfor ville jævnlig to „forstellige" Racer saa at sige kun afvig/ ind- byrdes ved Navnet; og selv om to Racer, som have hjemme under hinanden lignende „ydre Forhold", ogsaa ere forskellige indbyrdes i enkelte Retninger, saa vil Krydsnings- afkommet særdeles godt kunne bruges til Avl, hvis de to Racer ere nogenlunde ens, hvad Storrelse og Præg angaar; thi i saa Fald ville ogsaa Ernceringsforholdene og Brugsmaaden i de to Racers Hjemstavne være nogenlunde de samme. Det er ligeledes en Selvfslge, at Krydsningsprodllkterne kunne anvendes til Avl, naar man agter at slaa ind paa den Avlsmetode, som kaldes 3. Gennemfort Krydsning. Bed denne fager man nemlig paa billigste