Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

64 Husdyravlen. Krydsningsafkommet opdrættes Paa hensigtssvarende Maade, navnlig med tilbørlig Hensyntagen til de ved Krydsningen anvendte Racers Fortrin og Mangler. Hensigten med Krydsning er at tilvejebringe Individer, som i sig forene saa mange som muligt af forskellige Racers gode Egenskaber — f. Eks. for Hestens Vedkommende en vis, ikke for ringe Stsrrelse med saakaldt „ædelt" Præg og Evne til at udfolde en vis Hurtighed, for Hornkvægets Vedkommende Malkeevne med Fedeevne, for Fa arets Vedkommende Uld- rigdom med Fedeevne og for Svinets Vedkommende Frugtbarhed med Fede- evne. Det er let forstaaeligt, at saadanne Dyr maa være særdeles værdifulde, fordi de fortrinlig svare til det praktiske Livs Fordringer, idet de ere an- vendelige i flere forstellige Retninger. Krydsningsprodukterne ere hyppig fortrinlige Brugsdyr. Der eksisterer ganste vist Racer, som have en vis Lighed med den Slags flersidige Individer, men de afvige alligevel væsentlig fra dem ved, at deres Ydeevne i de forskellige Retninger er betydelig mindre. Enhver natUrlig, „ukultiveret" Race leverer i Grunden Individer, der ere brugelige i flere Retninger; men hverken i Henseende til Prodllkternes Mængde eller Beskaffenhed kunne de maale sig med Individer, der ere frem- gaaede som Resultat af Krydsning mellem to Racer, som hver iscer udmærker- sig ved at kunne yde et stort og godt ProdrH af en vis Bestaffenhed. Ogsaa i dette Tilfælde ser man Renavlens fundamentale Betydning for al Husdyr- avl, fordi man kun ved en vis Grad af ensidig Udvikling kan fuldkommen- gøre de Evner, som de naturlige, d. v. s. de væsentlig under de stedlige, na- turlige Forholds Indflydelse og kun i ringere Grad ved Menneskets Indgreb dannede, Racer frembyde. Saa længe man iværksætter Krydsning ved at sammenparre to Dyr af forskellige Racer, saa længe man med andre Ord er inde paa den egentlige, den rene Krydsning, siges man at drive 1. enkelt Krydsning. Produktet af denne ftaar dog ikke altid midt imellem Forældrene — her som sædvanlig viser disses Nedarvuingsevne sig nemlig forskelligt, og selv om der ved Valget af Race er taget tilbsrligt Hensyn til det Formaal, man har stillet sig, hænder det derfor alligevel ofte, at Produktet ikke bliver som snsket — man ser allerede her, hvilken enorm Forflel der er paa Renavl og Krydsning. Men denne Forskel viser sig ogsaa ved, at Krydsningsafkommet for at udvikle sig heldigt, ofte stiller storre Fordringer i Henseende til Ernæring og Pleje, end Individer af den ene af de til Krydsning anvendte Racer; og da denne ene Race sædvanlig er den paa Stedet hjemmehsrende, bliver det ofte vanskeligt for Opdrætteren at opfylde Krydsningsprodukternes Fordringer. Skal f. Eks. Krydsningsafkommet af jydfl og Korthornskvceg udvikle sig godt, maa det ernæres bedre — og navnlig have længere Tid Mælk — end jydfl Kvæg, og skal, for- at tage et andet Eksempel, Krydsningsproduktet af Jyde og Væddeløber udvikle sig efter