Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Udvalg af Avlsdyr. 03 forhindres i at faa rigelig Bevægelse i det fri. Lige saa sikkert det imidlertid er, at Slægtflabsavl medfører visse Farer, lige saa urigtigt vilde det være, saafremt man af Frygt for disse Farer, der jo ikke altid ere lige nærliggende, overhovedet vilde undgaa at sammenparre Individer, der ere af samme Afstamning; thi Farerne ved Slcegt- skabsavl vise sig forst, naar Individerne ere meget ncer beslægtede, og naar man Slægtled paa Slægtled sammenparrer nær beslægtede Individer; og hvis man ikke vilde benytte sig af den Omstændighed, at Dyr af samme Afstamning (as samme Stamme) udmærke sig ved en vis indbyrdes Lighed, saa vilde man gaa Glip af et af de allerbedste Midler til at gore Husdyravlen lønnende — og de( Ijüab enten man kun har i Sinde at lægge til for sit eget Behov (man tænke sig s. Eks. Folgen af ikke at ville sammenparre Individer af en særlig mælkerig Stamme eller Individer af en Stamme, som udmærker sig ved at give meget fed Mælk), eller man væsentlig opdrætter for Markedet; i sidste Tilfælde vil den Ensartethed, der udmærker Individer af samme, anerkendt gode Stamme, være af lignende Betydning som et bekendt, vel anset Varemærke, der viser, at Baren er ægte. Og det bedste Bevis paa, at Slægtflabsavl — nærmere eller fjernere — ikke uden videre kan forkastes, have vi i selve Husdyrracernes Eksistens; thi en væsentlig Del af Raceejendommelighederne have fra forst af kun været individuelle Egenskaber. Individet danner med andre Ord Udgangspunktet for Familien, denne udgor Grundlaget for Stammen, og fra Stammen udgaar Racen. Det indses let, at det ikke alene er i Renavlen, men ogsaa i Krydsningsavlen, at Sporgsmaalet om Slægtflabsavlens Betydning paatrænger sig, thi skont Krydsningsavlen altrd maa indledes ved Sammenparring af Individer, der ere saa langt fra at være i Slægt med hinanden, at de endog tilhore forflellige Racer, saa kan der dog, som vi senere flulle hore, blive Tale om at fortsætte Avlen, dels mellem Krydsningsprodukter af 1ste Grad indbyrdes, dels mellem Krydsningsafkommet af 1ste Grad og en af Forældrene. Forinden disse andre Avlsmetoder nærmere omtales, stal det endnu en Gang fremhæves, at Renavlens Betydning beror paa, at det er den sikreste Avlsmetode, der kendes: Resnltatet kan nemlig til en vis Grad forudsiges, fordi Nedarvning af Egenskaber, som ere saa stærkt fæstnede, at de ere blevne Raceejendommeligheder, praktist taget er absolut sikker. Derfor er ogsaa Renavl af gennemgribende Betydning for ethvert Husdyr-opdrættende Land, og hvor store Fordele Krydsningsavlen end kan frembyde, bliver dog Ren- avlen det fundamentale (det grundlæggende) — om ikke af saa mange andre Grnnde, saa fordi der ikke kan være Tale om at drive Kryds- ningsavl, naar man ikke driver Renavl. e. Krydsningsavl i dette Ords egentlige Betydning beror jo nemlig paa Sammenparring af Individer, der hore til forskellige Racer, altsaa paa Sammenparring af Individer, der ere avlede i Renavl*). Krydsning vil ofte frembyde mange og store Fordele, men den førfte Betingelse herfor er, at den ledes paa rette Maade, eller med andre Ord, at ber ved Udvalget af de Racer, som flulle krydses, tages visse Hensyn, og at Den, som paastaar, at Krydsningsavl bor være det ledende Princip for al Husdyr- avl, forfægter derfor noget, der maa siges at være „en fysisk Umulighed".