Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

72 Husdyravlen. Haarkarnet eller, om man vil, gennem Moderdyrets Blod; saafremt derfor denne Luft- udveksling forhindres ved, at Navlesnoren, som indeholder de store Aarer, Navle- aarerne, der fore Blodet til og fra Fosteret, vverrives eller sammentrykkes, gaar Fosteret til Grunde: Saafremt nemlig Aandingen gennem Moderdyrets Blod er afbrudt, bliver Fosterets Blod overfyldt med Kulsyre, og saa ville de Dele af Nervesystemet, som lede Aandedrætsmusklernes Bevægelser, blive paavirkede; men naar Dyret foretager Aande- drcetsbevcegelser, inden det er kommet til Verden, vil det „indaande" den Vcedste, Fostervand, som under dets Udvikling samler sig i Fosterhinderne, og vil da blive kvalt. Drægtighedens Larighed er forflellig hos de forskellige Husdyr, og selv inden for den enkelte Husdyrart er den ikke altid den samme. Race- og individuelle Ejen- dommeligheder gøre sig gældende, ligesom ogsaa Fostrenes Antal, Storrelse samt Kon synes at spille en vis Rolle: Tidlig modne Racer bcere gerne noget kortere end sildig modne Racer, et stort Antal Fostre bæres kortere end et ringere Antal, sandsynligvis fordi de enkelte Fostre i forste Tilfælde ere forholdsvis smaa; det er nemlig iagttaget, at store Fostre i det hele taget bæres længere end smaa, og dette er vistnok ogsaa Grun- den til, at Dyr gaa længere Tid drægtige med Hanksns fostre end med Hunksnsfostre, saa at man endog, uaar den sædvanlige Gennemsnitsdrcegtighedstid (se hosfojede Tabel) er forloden, uden at Dyret har fodt, temmelig sikkert kan vente Fodsel af et Haudyr. Gennemsnitsdrcegtigheden er hos Hoppen Koen Faaret og Geden Svinet Hunden Katten 48hg Uge, 40V2 lige, 21% Uge, 101/, Uge, 9 Uger, 8 Uger. Naar Fosterets Udvikling ikke afbrydes — naar Moderdyret ikke kaster* **)) eller foder for tidligt*) — vil Fosteret na a den for hver Dyreart særlige Udviklingsgrad, og Drægtigheden er da til Ende. FodselSakten forberedes nu ved en Slappelse af de forstellige Baand, som strække sig mellem Bækkenet og Korsbenet, sanrtidig med at Bormunden aabner sig mere og mere, og Afsondringen af Slim fra Borskedens Slimhinde foroges. Under Fodselen uddrives Fosteret fra Boren, gennem Bormunden og Borskeden ved Hjælp af uvilkaarlige, i Styrke og Hyppighed stadig tiltagende Sammentrækninger af Bormuskulaturen Disse Muflel- sammentrcekuinger ere smertefulde og kaldes af den Grund Veer. Naar Fosterets ved Hjælp af Veerne er sort saa langt bagtil, at en Del af det er kommen igennem Bor- munden og i Berøring med Borskedens Slimhinde, blive Veerne understottede af Bug- pressen (d. v. s. Sammentrækning af Bugmusklerne), og saafremt Fosterets Leje har ti æret normalt, og der ikke er mekaniske Forhindringer for Fodselen (hvis s. Eks. ikke Fosteret er særlig stort, eller Bækkenet særlig smalt), forlober Fodselen i Regelen temmelig hurtigt. Under Fosterets Befordring gennem Bormund og -flede yde de af Vcedske udfyldte Fosterhinder en god Hjælp ved at bevirke en gradvis Udspiling af *) Ved Kastning forstaas en saa tidlig Uddrivning af Fosteret, at dette ikke er leve- dygtigt. For tidlig Fodsel vil sige, at den sædvanlige Drcegtighedstid ikke er helt udloben, men at Fosterets Udvikling dog er saa vidt fremskreden, at Dyret kan leve. Angaaende Aarsagerne til for tidlig Afbrydelse af Drægtigheden henvises til Husdyrlærens særlige Del. **) Borens Muskler bestaa af glatte Muskelceller (se S. 9 og 10); under Drægtigheden vokse de stærkt, hvilket er af Betydning for deres Virksomhed under Fodselsakten.