Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Drægtighedstid o a Fpdsel. 71 C. Draegtighedstid og Fodsel. Den dtlrgtige Tilstand tilkendegiver sig forst og fremmest ved, at Dyret ikke viser sig brunstigt*), naar dm Tid, der plejer at forlsbe mellem Brunst- perioderne, er gaaet. Senere vil man kunne iagttage, at dets Mdelyst for- oges, og at det i det hele taget bliver roligere end ellers, og efterhaanden som Drægtigheden strider frem, vil Baglivet udspiles mere og mere (især hvis det er et Dyr, der tidligere har været drægtigt), og Dyrets Gang blive tungere. Naar omtrent den halve Tid af Drægtigheden er forlsben, kan man desnden ofte iagttage Fosterbevægelser, navnlig naar Dyret har drukket koldt Vand, og naar man med flad Haand udover et Tryk paa Bugens Understade eller i Flanken. Ved at foretage en Undersøgelse gennem Endetarmen kan man allerede paa et meget tidligt Tidspunkt paavise den drægtige Tilstand, men da et saadant Indgreb kan medføre Kastning, bor det som Regel undlades og i ethvert Tilfælde kun foretages af kyndige Folk. Fosterets Ernæring. Under Drægtigheden ernceres Fosteret ved Tilforsel af Er- næringsmateriale fra Moderdyrets Blod gennem Borslimhindens Kirtler. Disse danne en mere eller mindre inderlig Forening med en af de Hinder (A are hin den), der omgive Fosteret, og som ere dannede af visse Dele af Ægget. Aarehinden er nemlig paa sin Overflade**) forsynet med talrige trcrvleformige Forlængelser, der gribe ind i tilsvarende Fordybninger i Borkirtlerne. Trævlerne ere forsynede med Haarkarnet og omhylles af Borkirtlernes Haarkarnet; de forholde sig paa lignenbe Maade som Tyndtarmtrævler, idet Fosterets Ernceringsmateriale (Blodvcedske fra Moderens Blod samt den saakaldte Bormcelk) opsuges igennem dem. Det fores dernæst gennem Aarehindens talrige Blodkar til selve Fosterets Blodkarsystem. Ligeledes udstilles de ubrugelige og optages de for Fosterets Liv nødvendige luftformige Stoffer (henholdsvis Kulsyre og Ilt) gennem Aarehindens Blodkar og Trævler. Fosterets Aanding finder med andre Ord ikke Sted ved Hjælp af Aandedrætsbevcegelser, men foregaar ved Luftudveksling gennem Aarehindens *) Under Drægtigheden vil Birksomheden i Æggestokken være delvis indstillet, paa Grund af at Virksomheden i Boren lægger Beslag paa Hovedmassen af det til Konsorganerne tilforte Blod. Af samme Grund vil ogsaa Mcelkegivning ofte udelukke Brunst. Dette sidste ses dog som Regel kun hos de mindre Huspattedyr. **) Hos Hesten og Svinet er hele Aarehindens Overflade besat med Trævler, hos Oksen, Faaret og Geden findes de kun i Grupper paa begrænsede Steder af Aarehinden, svarende til Beliggenheden af de tidligere (S.45) omtalte Borknuder. Hos Rovdyrene vil under Drægtigheden en Del af Borslimhinden udvikle sig saa stærkt, at den vokser helt omkring Fosteret vg danner ligesom et Bælte, der kaldes Borkagen. Den tilstødende Del af Aarehinden kaldes Fosterkagen, og Forbin- delsen mellem Fosterhinde og Bor er hos Rovdyrene saa fast, at Borkagen folger med Fosterkagen, naar Fosteret fodes.