Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

70 Husdyravlen. Ligeledes kan det oste være nødvendigt at stille Individerne af samme Kon (og navnlig Handyr) fra hverandre, for at de ikke stulle tilfredsstille Konsdriften paa unaturlig Maade, og af samme Grund bor man sorge for at anbringe Dyrene under saadanne Forhold, at de have noget at beflceftige sig med; undertiden kan det endog gaa an at lade dem udfore lettere Arbejde. Naar Dyrene ere saa vidt udvoksede, at de kunne siges at være fuldstændig kons- modne — hvilket indtræffer paa forskellige Tidspunkter hos vore forstellige Husdyr, alt ester deres Art, Race og Individualitet samt efter Opdrætnmgsforholdene — maa de (og særlig Hundyret) nøje iagttages, for at man ved indtrcedende Brunst kan lade dem parre sig. Parringslysten er et nervost Fænomen, som ytrer sig ved en indtil Ophidselse stigende Uro; den ledsages af og er sandsynligvis en Folge af en forøget Blodtilstromning tit saa vel de indre som de ydre Konsredstaber. Derfor er ogsaa Slimafsondringen fra Konsorganernes Slimhinder forøget under Brunsten. Hos det konsmodne Handyr vil (saafremt der er Tale om vore planteædende Huspattedyr) Parringslysten indfinde sig paa en hvilken som helst Tid af Aaret, naar det blot bringes sammen med et Hundyr- as samme Art. Hos vildt levende Dyr vil derimod Handyrets Brunst være indflrcenket til en bestemt Tid af Aaret — sædvanlig (skønt ikke altid) til Foraaret og Forsommeren, paa hvilken Aarstid Planterne synes at være rige paa Stoffer, som virke vækkende paa Konsdriften. Naar Handyrene blandt vore Husdyr altid kunne vise Parrelyst, saa er det til Dels en Folge af den regelmæssige Ernæring og den bedre Pleje, de faa i Sammenligning med ben, som Dyr i Naturtilstanden ere Genstand for; men desuden beror det paa, at man ofte benytter Handyr til Bedækning hele Aaret rundt. Naar nemlig Konsorganerne ikke faa Lov til at hvile et vist Tidsrum, men jævnlig blive Seedet for den med Konsophidselsen folgende Blodtilstromning, vil Virksomheden i de Konsstof-dannende Dele stadig være fremnre og altsaa ikke blive periodisk afbrudt. Ogsaa hos Hundyrene blandt Husdyrene vil Brunsten vise sig hyppigere end hos Hundyr af vildt levende Dyrearter; men den vil dog altid kun fremtræde med visse Tids- mellemrum; den vil, hvis der ikke finder Parring og Befrugtning Sted, indfinde sig periodist, og den Tid, der gaar mellem hver Brunstperiode, vil være nogenlunde den samme for alle Individer inden for hver Husdyrart. Dog vil ogsaa i dette Forhold Racen og Individualiteten spille en medvirkende Rolle. Tidsafstanden mellem Brunstperioderne er hos Hoppen Koen Faaret og Geden Soen 8—10 Dage, ca. 3 Uger, 2—3 Uger, 2 3 Uger. Den enkelte Brunstperiode varer omtrent lige længe hos de forstellige Husdyr, nemlig 1-2 Dogn, undertiden lidt kortere, til andre Tider lidt længere. Naar Brunsten har varet 72—1 Togn, vil Tidspunktet for Parringen være gunstigst. Det er nemlig en almindelig iagttaget Kendsgerning, at Hundyret lettest undfanger, naar den Uro, der ledsager Brunsten, har sat sig noget. Naar Parringen forer til et positivt Resultat*), indtræder Hundyret i den drægtige Tilstand. *) Forstellige Forhold vedrorende Parringen og i det hele Avlens praktiske Ledelse, som f. Eks. Sporgsmaalet om, hvor mange Spring Dyret bor have, hvor mange Hundyr hvert Handyr maa bedække, hvor tidlig de forstellige Husdyr bor benyttes til Avl, hvor længe Avledygtigheden varer o. s. fr., ville blive omtalte i Husdyrlærens særlige Del.