Det danske Landbrug
og dets Fremtid

98 Opkomst, ikke tilde indkommende Kapitalers Anbringelse i Grund- forbedringer paa Godset, ikke til Udbredelsen af Lykke og Vel- være blandt Beboerne, som tildels kun vare en byrdefuld Arbeits- kraft, medens Markens Afgrøder nærmest kun havde Værd som Føde for — de vilde Dyr, der kunde tilfredsstille Jagtens Glæder. De politiske Forhold have tilvisse virket velgjørende i denne Henseende, til at Jordens Bearbeidning og Benyttelse er Neven en taaleligere og lykkeligere og mere tillokkende Stilling for de forskjellige Klasser, fra Arbeideren til den store Grundeier. Men ved Siden af de udviklede Samfundsforhold har Videnskaben og navnlig Naturvidenskaben havt cn mægtig Indflydelse paa Agerbruget, idet den har skjænket Jordbrugeren Nøglen til nye Forraadskamre, har lært ham at forstaae hans egne og Andres Erfaringer, har sat ham istand til at anstille Beregninger og naae et Maal, ikke paa Eventyrerens Vis, der enten af Trang til det Nye eller i Følelsen af, at en For- andring maatte indtræde, giver sig ind paa nye Veie uden selv at vide, hvorhen han naaer, eller hvilket Udbytte han selv skal hoste deraf. Derfor maa Enhver, hvem det danske Land- brug ligger paa Sinde, atter og atter fremhæve Erhvervelsen af Kundskaber som et saa vigtigt og velgjørende Middel til Forbedring af Jordbrugerens Stilling, til Agerbrugets Forbed- ring i alle dets Grene, til Udvikling af dets rige Hjælpemidler. Det har altid været en Nødvendighed for den store Mængde, der skulde leve af Jordbruget, at maatte anstrenge sig for at komme igjennem, og medens Nutiden byder de forskjellige Klasser af Jordbrugere lykkeligere Kaar til G-jen- gjæld for et forbedret Agerbrug, saa er maaskee nok den Lykke, der bydes ham, en anden, end det, som Jordbrugeren i en nu tilbagelagt Tid kaldte Lykke; det er ikke Fritagelse for Arbeide eller Ydelsen af mindre Arbeide, hvori Jordbru- geren, uden Hensyn til hans Stilling, maa søge sin Lykke. Det er ikke den lykkeligste Jordbruger, hvis Indtægter flyde saa rigeligt, at han i Ko og Mag kan hengive sig alene til Nydelsen heraf, ubekymret for og ubemærket af den ham om" givende Verden. Tvertimod kan den heldigere stillede Jord-