Det danske Landbrug
og dets Fremtid

14 og dette Maal maa gaae ud paa Forbedring af det Jordbrug med alt Tilbehør, han har ihænde. Har han ikke dette Maal, saa kan han være vis paa, at det heller ikke forbedres under hans Hænder, men at det tværtimod forringes, og at lian selv ingen Fremgang gjor, hverken i den ene eller den anden Retning. Jordbrugeren maa til enhver Tid gjøre sig klart, hvilke For- maal han fortrinsvis skal forfølge, han skal vel betænke og overveie, hvilke Forbedringer der for Tiden love ham det største Udbytte. Den praktiske Landmand er heldigvis, hvad man kalder conservativ, han er ikke tilbøjelig til at gjøre Foran- dringer, og dette er forsaavidt godt, som Jordbruget i Reglen kun er skikket til langsom Fremgang, og gjenn em gribende pludselige Forandringer ville i Reglen kun give et magert Ud- bytte, naar de ikke staac i desto nøiere Forbindelse med alle sted- findende Forhold. I denne Henseende afgive Landmandsinti- derne, de mindre med de større, den bedste Veiledning for Jordbrugeren som Middel til at klare for sig, i hvilket Forhold en paatænkt Forandring staaer til en Gaards øvrige Jordbrug, han horer her Andres Erfaringer og seer Sagen belyst fra flere Sider, han kan selv deltage i Forhandlingen, og idet han belyser Sagen fra sit Synspunct, kan han netop derved prøve, hvorvidt hans Opfattelse er rigtig og vel overveiet. Land- brugs-Tidsskrifterne kunne ikke indeholde en sammenhængende Ledetraad for Jordbrugerne; en meget vigtig og fortjenstlig Op- gave for dem er at samle Kundskab om Agerbrugets Fortid eller beskrive det factiske Jordbrug. Kundskab derom er et næsten uundværligt Materiale til Veiledning og Belæring i mangfoldige Retninger, hvor Talen er om hvad der kan og maa gjøres i Fremtiden. Men Landbrugs-Tidenderne ville na- turligen beskæftige sig med Meddelelser om de nye Methoder, der ere bragte i Anvendelse saavel i Indlandet som i Udlandet, og hermed kan da den praktiske Landmand blive bekjendt hjemme i sin Stue. Disse nye Methoder, jeg tør ikke kalde dem Forbedringer, thi dette er meget langt fra at være Til- fældet med Alt hvad der er Nyt og navnlig ikke, naar Talen er om at overføre dem paa andre Forhold end dem, under hvilke