Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
19 Bemidlede staaer tildels den samme Hjælp aaben ved Dannel- sen af mindre Kredse, der i Fællesskab kaldte en saadan Fag- mand til sig, maaskee snart til Veiledning i een, snart i en anden Retning. Man vil maaskee sige, at der allerede gives en Udvei til privat Veiledning, idet ingen Videnskabsmand eller Lærer ved en høiere Landbrugsskole vil unddrage sig for at yde den praktiske Landmand al den Veiledning, han for- maaer. Dette er ganske vist Tilfældet, og denne Veiledning kan være al Ære værd; men det er en Selvfølge, at den som Leilighedsarbeide ikke ret kan drives og benyttes efter nogen stor Maalestok, og for mangen beskeden ung Mand vil Fryg- ten for at uleilige den maaskee ældre Mand, hvem han ikke tør vente at yde tilstrækkelig Erstatning i sit eget Selskab, være tilstrækkelig til at afskrække ham fra at benytte en Hjælp, som han derimod kunde og turde benytte, naar der gaves Videnskabsmænd eller Fagmænd, der vare indrettede paa et saadant omstreifende Liv, medens disse toge deres Erstat- ning dels i den directe Betaling for den anvendte Tid, dels i den Leilighed, som derved gaves dem til at lære Landets for- skjellige Egne at kjende og at udvide deres egne Kundskaber ved Undervisningen og ved Reiserne. For Statsstyrelsen staaer endnu den Vei aaben, som hidtil har været aldeles ubenyttet, at ansætte Agronomer i dens Tjeneste, og selv i de Contoirer, der beskæftige sig med Landvæsenssager, vilde, som andre Steder, nogen Fagkundskab ikke være af Veien. Men der er fortrinsvis en Vei, ad hvilken Statsstyrelsen særlig er kaldet til at understøtte Agerbruget, ad Lovgivnin- gens Vei, og da navnlig ved at løsne eller ophæve de Baand, som man tidligere i dettes Interesse har lagt paa Agerbruget. Meget er tilvisse gjort i denne Henseende, og mange byrde- fulde Baand ere borttagne fra Agerbruget; men endnu kan Agerbruget ikke glæde sig ved en fuldstændig Frihed; man har skænket Jordbrugerne borgerlig Frihed, lige med de øvrige Statsborgere; men fuld myndige over deres Gods har man endnu ikke kunnet eller turdet gjøre dem. Der er navnlig et