Det danske Landbrug
og dets Fremtid

30 skaffe sig Kundskaber og Erfaringer, hvormed de senere kunne vende tilbage for at gjøre dem frugtbringende i deres Hjem. Der er eet Haandværk, som en flink Karl for Tiden neppe vilde fortryde at have lært, det er, om han lærer at smedde eller søger Arbeide i et Maskinværksted. Han vilde derved let gjøre sig meget nyttig ved Agerbruget, hvor Frygten for ikke at kunne betroe de kostbare Maskiner til deres gamle Arbeidere er en væsentlig Hindring for Maskiners og navnlig Dampmaskinens Indførelse, og det vil unegtelig være et betyde- ligt Paalæg, om der til Maskinpasser skulde tages en Mand, der var aldeles fremmed for og uskikket til andet Land- arbeide. Jeg tvivler ikke paa, at mangen Arbøidsmand. kunde med Fordel udvandre til Amerika eller Australien, hvor Ar- beidet i Reglen betales kjendelig bedre end her; men det er en agtværdig Følelse, som jeg ikke skal sago at svække, at saa Mange ere tilbøielige til at foretrække et tarveligt Liv i Hjemmet fremfor et mere indbringende Liv i fjerne fremmede Egne. Vi have desuden ikke her i Landet for mange Hænder; der vil med Guds Hjælp blive Plads for Mange endnu overalt saavel i Byerne som paa Landet. Ogsaa indenfor vort lille Lands Grændser er der ofte en paafaldende Ulighed i Årbeids- kraftens Fordeling, idet nogle Egne have Overflødighed paa Arbeidere, som derfor faae en ringe Arbeidslon, medens Ar- beidsprisen i andre Egne er overdreven høi. Dette er noget nær en Urimelighed, som ikke burde kunne finde Sted, og dersom Gruncten hertil ligger i, at den lette Leilighed til selv at komme i Besiddelse af Jord i Jylland afdrager Arbeids- kraften fra de ældre Gaarde, saa er dette i alt Fald et til- strækkeligt Bevis for, at Arbeideren ikke behøver at søge bort til fremmede Lande, for at skaffe sig cn bedre og lykke- ligere Stilling. Det staaer til at haabe og- vente, at den stadigt stigende Lettelse i Samfærdselen og stadige Meddelelser om Arbeidspriserne i de forskjellige Egne væsentlig ville bidrage til at udjevne denne Ulighed. Hele vor Arbeiderklasse mangler jo ikke Skolekundskaber, de kunne saagodtsom Allo skrive og