Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
af Døgnet ved Arbeidet og derfor at betale dem saa faa Fir-
skillinger som muligt. Tvertimod er Arbeidstiden hos os
sædvanlig for lang, hvad der let fører til mindre Anstrengelse
i de enkelte Timer, saa at Arbeideren kun trættes derved uden
tilsvarende Fordel for Husbonden. Det vil være den dygtige
Jordbrugers Opgave at samle om sig saa dygtige Arbeidere
som muligt, og dette opnaacs selyfol^reli^ ikke uden g’od Villie
fra Husbondens Side til at betale det bedre Arbeide med en
tilsvarende høiere Løn eller at give Arbeideren Leilighed til
en bedre Fortjeneste ved Accordarbeide. Herved kommer
ogsaa Dygtigheden først til sin Eet, idet den bedre Arbeider
da vil udrette Mere i samme Tid end den daarligere, istedetfor
at de begge paa Dagleio som oftest arbeide øns og blive ons
lønnet; thi det gaaer let her, som saa ofte, at Maalet for
Arbeidsydelsen bestemmes af de svageste Kræfter, ligesom en
Kjedes Styrke bestemmes ikke af dens stærkeste Led, men af
det svageste. For Arbeideren er det en Velgjerning at have
Leilighed til at arbeide med gode og hensigtssvarende Red-
skaber og at vænnes til at arbeide godt og stadigt med
dem. Hertil er naturligvis Accordarbeidet den bedste Vej-
ledning ; thi Intet er mere belærende for Arbeideren end. at
see, hvorledes Enkelte af hans egen Midte kunne i den samme
Tid og uden tilsyneladende større Anstrengelse og uden læn-
gere Arbeidstid, blot ved et bedre Haandelag, maaskee i P or-
bindelse med virkelig Flid og Tænksomhed, udrette maaskee
det Dobbelte af hvad Andre formaae.
Det er oftere forsøgt og fortjener vistnok fremdeles at
iværksættes fra Godseiernes Side, at formaae flinke Arbeidere
til at nedsætte sig paa deres Godser, hvortil de hentes fra
mere udviklede Egne, fordi de medbringe bedre Vaner og
større Haandfærdighed, end der sædvanlig findes paa Egnen.
Dette gjælder ikke alene om Benyttelsen af de sædvanlige
Arbeidstimer, men ogsaa om Fritimerne, som Arbeideren skulde
anvende til Nytte og Hygge for sig og sin familie. Hvor
stor kan ikke Forskjellen være paa Egne eller Landsbyer,