Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
37 af Døgnet ved Arbeidet og derfor at betale dem saa faa Fir- skillinger som muligt. Tvertimod er Arbeidstiden hos os sædvanlig for lang, hvad der let fører til mindre Anstrengelse i de enkelte Timer, saa at Arbeideren kun trættes derved uden tilsvarende Fordel for Husbonden. Det vil være den dygtige Jordbrugers Opgave at samle om sig saa dygtige Arbeidere som muligt, og dette opnaacs selyfol^reli^ ikke uden g’od Villie fra Husbondens Side til at betale det bedre Arbeide med en tilsvarende høiere Løn eller at give Arbeideren Leilighed til en bedre Fortjeneste ved Accordarbeide. Herved kommer ogsaa Dygtigheden først til sin Eet, idet den bedre Arbeider da vil udrette Mere i samme Tid end den daarligere, istedetfor at de begge paa Dagleio som oftest arbeide øns og blive ons lønnet; thi det gaaer let her, som saa ofte, at Maalet for Arbeidsydelsen bestemmes af de svageste Kræfter, ligesom en Kjedes Styrke bestemmes ikke af dens stærkeste Led, men af det svageste. For Arbeideren er det en Velgjerning at have Leilighed til at arbeide med gode og hensigtssvarende Red- skaber og at vænnes til at arbeide godt og stadigt med dem. Hertil er naturligvis Accordarbeidet den bedste Vej- ledning ; thi Intet er mere belærende for Arbeideren end. at see, hvorledes Enkelte af hans egen Midte kunne i den samme Tid og uden tilsyneladende større Anstrengelse og uden læn- gere Arbeidstid, blot ved et bedre Haandelag, maaskee i P or- bindelse med virkelig Flid og Tænksomhed, udrette maaskee det Dobbelte af hvad Andre formaae. Det er oftere forsøgt og fortjener vistnok fremdeles at iværksættes fra Godseiernes Side, at formaae flinke Arbeidere til at nedsætte sig paa deres Godser, hvortil de hentes fra mere udviklede Egne, fordi de medbringe bedre Vaner og større Haandfærdighed, end der sædvanlig findes paa Egnen. Dette gjælder ikke alene om Benyttelsen af de sædvanlige Arbeidstimer, men ogsaa om Fritimerne, som Arbeideren skulde anvende til Nytte og Hygge for sig og sin familie. Hvor stor kan ikke Forskjellen være paa Egne eller Landsbyer,