Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
42 Adeler i Efteraaret 1856 ladet opføre en fast Dampmaskine, der hidtil har arbeidet fuldkommen tilfredsstillende og gjort sin gode Nytte ikke alene ved det af den udførte Gaardarbeide, som Tærskning, Hakkelseskæring, Savning, Grutning o. s. v., men ogsaa ved det ulige fuldstændigere Brakarbeide, som ved Hjælp heraf har kunnet udføres af den tilstedeværende Heste- kraft (jfr. Tidsskr. for Landøkon. 1863, S. 213 ogUgeskr. for Ldmd. 1. B. 1863, S. 21). Alligevel hører man Intet om, at Dampmaskinen indføres paa andre Gaarde. Vel findes der en Hindring for dens hurtige Udbredelse deri, at G-aardene ere byggede uden Hensyn til Dampkraften; men dels kan denne Hindring ikke overalt være lige stor eller lige vanskelig at overvinde, dels bygges ogsaa nu og da nye Gaarde, uden at Maskinens Indførelse derfor ansees for en Nødvendighed. Og nn Damppløiningen? Fortjener den heller ikke den danske Jordbrugers Opmærksomhed? Sandsynligheden er dog for, at Dampmaskinen ogsaa til dette Brug med Fordel vilde kunne aflese endel af Hestekraften hos os, naar man seer, at Damp- ploiningen nn er bragt i Anvendelse i næsten alle andre ager- dyrkende Lande, om ogsaa hidtil paa Grund af Sagens Nyhed efter en mindre Maalestok. Dog pløies nu aarlig Tusinder af Tdr. Land i England ved Damp, og i sidste Efteraar ansloges Dampplovenes Tal paa engelsk Grund til 500, modens dette Aaret iforveien kun var 200, og det maa erindres, at der for 10 Aar siden endnu ikke var pløiet 1 Td. Land med Damp. (De 2 mest udbredte Ploiemaskiner findes afbildede og be- skrevne i „Ugeskr. for Landmænd“, l.B. 1862, S. 122 og 592). Det er nok muligt, at Hestekraften paa mange Steder her i Landet, navnlig paa lettere Jorder, ikke er dyr, fordi Heste- avlen her er en ikke uvæsentlig Indtægtskilde; men paa mange Steder er Hesteholdet en meget følelig Udgift, Hestekraften ofte knap nok, navnlig om Efteraaret, og Savnet af en større Kraft paa denne Tid vil med hvert Aar blive føleligere, jo mere man erkjender Nødvendigheden af at brakke al Ploie- jorden 1 — 2 Gange om Efteraaret og tilmed at behandle den i en større Dybde. Det er derfor mere end sandsynligt, at