Det danske Landbrug
og dets Fremtid

44 ber, have længe været kjendte her i Landet, men ere ikke meget udbredte, i alt Fald ikke i deres oprindelige Form, hvorimod Svenskharven, som mere passende med vore Forhold og for vore Heste, er traadt i deres Sted, har afløst Ploven til Foraarsarbeidet og er bleven et fuldstændig nationalt Redskab. Fif. 3. Et Redskab, der maaskee fortjener at nævnes i denne Forbindelse, er Greben, (Fig. 3), der til Haandkraft ganske svarer til de ovennævnte Jord- skjørnere til Heste- eller Dampkraft. Den anven- des uden Tvivl ogsaa altfor lidt, skjont der efter min Erfaring graves ulige lettere og bedre med den end med Spaden, som den i særdeles mange Tilfælde vistnok burde afløse. Der er et Redskab, som i England har fundet en meget stor Udbredelse, det er Radsaanings- m askin en, som er et af de mest complicerede engelske Redskaber og haves i forskjellige Former, ikke alene efter som den skal benyttes til Sæd eller de forskjellige Frøsorter, men ogsaa eftersom den tillige skal nedbringe fast eller flydende Gjødning. Radsaaningen forud- sætter vistnok en velbehandlet Jord; men denne findes selv- følgelig eller kan i alt Fald tilveiebringes her i Landet lige- saa fuldt som i England. Selve Saaningen er ganske vist kostbarere og besværligere end Bredsaaningen hos os; men til Gjengjæld kræver den en betydelig ringere Sædmængde, hvad der allerede vil dække en stor Del af den forøgede Udgift ved Saaningen, og den sparer tillige al Harvning paa den tilsaaede Jord, foruden at Sæden kommer til at staae friere, kan i Nøds- fald renses mellem Raderne for Ukrud og vil give den enkelte Plante og navnlig Kjernen Leilighed til en fuldkomnere Ud- vikling. Naar Radsaaningen hertillands finder saa liden Ud- bredelse, at den egentlig kun anvendes til Rodfrugter, saa kan Grunden ikke søges i klimatiske eller Jordbundsforhold; der maatte endog være megen Opfordring til at anvende den til Raps, hvad der medfører væsentlige Fordele med Hensyn til