Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
rødbrune og buttede engelske Arbeidshest den saakaldte Suf-
folk hest eller Punch, der i den senere Tid er bleven endel
forædlet eller i alt Fald forskjennet ved Krydsning med Fuld-
blodshesten, og som derfor med mindre Sikkerhed vilde kunne
tjene til Forbedring af en anden Race.
Som en god Prøve paa denne Race kan omstaaende
Afbildning (Fig. 12) tjene, ligesom Tegningen (Fig. 13), viser
en værdig Repræsentant for den danske Knap s trup s ta mme,
om hvilken jeg kan henvise til „Ugeskr. for Ldmd.“, 5 B.,
S. 41 og 58; 2. B. 1859, S. 185; 1. B. 1861, S. 102; 2.
B. 1861, S. 41 og 1. B. 1862, S. 331.
Der er vel for Tiden ingen alvorlig Bestræbelse for at
frembringe en sværere Arbeidshest her i Landet, skjont en-
kelte Forsøg i denne Retning ere gjorte; men allerede nu see
vi dog Besætningerne paa de størro Gaarde at bestaae af for-
holdsvis store Dyr, og det kan neppe betvivles, at Fordrin-
gerne til at concentrere Kraften paa de enkelte Dyr ville til-
tage med Aarene, efterhaanden som en dybere Bearboidning
af Jorden erkjendes at være nødvendig. Spørgsmaalet bliver
da, om Dampkraftens Indførelse i Agerbruget vil holde Skridt
med den stigende Trang til en forøget Arbeidskraft, eller om
Arbeidshesten maa omdannes, for at tilfredsstille Fordringerne
til en større samlet Styrke.
Naar Talen er om Kvæget, maa der skjelnes væsent-
lig mellem Øerne og Jylland, fordi Forholdene her have været
noget forskjellige med Hensyn til Racerne og deres Anven-
delse. Der gives Dele af Landet, f. Ex. Sjælland og de mindre
Oer, hvor den oprindelige Eace vistnok er fordomt til Under-
gang. Intetsteds finder man her paa de større Gaarde, hvor
der skal bringes Noget ud af Kvæget (Malkekvæget), Besæt-
ningen bestaaende alene af Landslaget, ofte nok er der ikke
Spor deraf, medens den fornemlig bestaaer af Anglerkvæg
og de dermed nærmest beslægtede Former, som nordslesvigsk
og fyensk Kvæg.
Som Monstre for Anglerkvæget kunne hosstaaende Af-
bildninger (Fig. 14 og 15) af de 2 vigtigste Tyre i Gundersløv-