Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
tider at svælge i Naturens Overflødighed, men derpaa i Vin-
terens Hjerte at kæmpe med Kulde og Sult og i heldigste
Tilfælde tilsætte hele det Overmaal af Livskraft, som de i den
gode Aarstid have indsamlet, saa er det ikke Agerbrugets
Opgave nøiagtigt at følge denne Anvisning, men derimod at
beskytte Husdyrene mod Vinterens Kulde og forsyne dem med
det opsparede Foder fra Aarets milde Tid. Det har længe
været Opgave for Agerbruget i denne Henseende at komme
Naturen til Hjælp, længe har det i vort Klima været Skik at
bevare Dyrene mod Vinterkulden ved at bygge dem Stalde til
at overvintre i, og det er som oftest saa fuldstændig gjennem-
ført, at vore Husdyr i det Hele ikke lide af Kulde om Vinteren.
Det danske Agerbrug har derimod hidtil ikke formaaet at
u dj evne Uligheden med Hensyn til Dyrenes Ernæring. Ikke
alene har man maattet noies med i den halve Del af Aaret
at give Kreaturerne tørt Foder, der i Fordoielighed selvfølgelig
ikke kan maale sig med det friske Græs; men det tørre Foder
var i de Egne, hvor Kornet udgjorde som Handelsvare Land-
mandens eneste Indtægtskilde, hvor Foderet altsaa indskrænkede
sig til Hø og Halm, saa tarveligt, at Kreaturerne stadigt
maatte, i Lighed med Markens vilde Dyr, tilsætte Huldet fra
Sommeren i de lange Vintermaaneder; de bleve herved, som
Støckhardt saa træffende udtrykker sig, fra Planteædere til
Kjødædere. Men selv dette Foder forringes og formindskes
med det forbedrede Agerbrug, saa at Vinterforpleiningen uden
Tvivl er gaaet tilbage, hvor ikke gjennemgribende Forandringer
ere indførte ved Kjernefodring, og det er sandsynligvis ikke
alene Kvantiteten, men ogsaa Kvaliteten af det sædvanlige
Kvægfoder, der forringes. Efter den gamle Driftsmaade for-
bedres Græsmarkerne ikke, de tage tvertimod af, Engene ind-
tages til Pløieland, og de mange Lavninger i Markerne, der
henlaae udyrkede eller i alt Fald kun benyttedes til Høavl,
formindskes med hvert Aar og ere i mange Egne saa godt
som aldeles forsvundne; men selv Kornmarkerne afgive et
siettere Halmfoder end tidligere. Dels medfører den bedre
Bearbeidning af Jorden, at Ukrudet og navnlig Græsset for-