Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
70 tider at svælge i Naturens Overflødighed, men derpaa i Vin- terens Hjerte at kæmpe med Kulde og Sult og i heldigste Tilfælde tilsætte hele det Overmaal af Livskraft, som de i den gode Aarstid have indsamlet, saa er det ikke Agerbrugets Opgave nøiagtigt at følge denne Anvisning, men derimod at beskytte Husdyrene mod Vinterens Kulde og forsyne dem med det opsparede Foder fra Aarets milde Tid. Det har længe været Opgave for Agerbruget i denne Henseende at komme Naturen til Hjælp, længe har det i vort Klima været Skik at bevare Dyrene mod Vinterkulden ved at bygge dem Stalde til at overvintre i, og det er som oftest saa fuldstændig gjennem- ført, at vore Husdyr i det Hele ikke lide af Kulde om Vinteren. Det danske Agerbrug har derimod hidtil ikke formaaet at u dj evne Uligheden med Hensyn til Dyrenes Ernæring. Ikke alene har man maattet noies med i den halve Del af Aaret at give Kreaturerne tørt Foder, der i Fordoielighed selvfølgelig ikke kan maale sig med det friske Græs; men det tørre Foder var i de Egne, hvor Kornet udgjorde som Handelsvare Land- mandens eneste Indtægtskilde, hvor Foderet altsaa indskrænkede sig til Hø og Halm, saa tarveligt, at Kreaturerne stadigt maatte, i Lighed med Markens vilde Dyr, tilsætte Huldet fra Sommeren i de lange Vintermaaneder; de bleve herved, som Støckhardt saa træffende udtrykker sig, fra Planteædere til Kjødædere. Men selv dette Foder forringes og formindskes med det forbedrede Agerbrug, saa at Vinterforpleiningen uden Tvivl er gaaet tilbage, hvor ikke gjennemgribende Forandringer ere indførte ved Kjernefodring, og det er sandsynligvis ikke alene Kvantiteten, men ogsaa Kvaliteten af det sædvanlige Kvægfoder, der forringes. Efter den gamle Driftsmaade for- bedres Græsmarkerne ikke, de tage tvertimod af, Engene ind- tages til Pløieland, og de mange Lavninger i Markerne, der henlaae udyrkede eller i alt Fald kun benyttedes til Høavl, formindskes med hvert Aar og ere i mange Egne saa godt som aldeles forsvundne; men selv Kornmarkerne afgive et siettere Halmfoder end tidligere. Dels medfører den bedre Bearbeidning af Jorden, at Ukrudet og navnlig Græsset for-