Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
84 steinet har været fulgt og benyttet, som det synes med Held, i en Række af 10—15 Aar, og denne Gaard. Tiptrec Hall i Essex, har meget svære Jorder, som derved maaskee desto bedre ere skikkede til at optage og fastholde den flydende Gjødnings vigtigste Bestanddele, ligesom disse herved ogsaa mindre end sædvanligt ere udsatto for Tab under Opbevaringen. Den sædvanlige Klage paa saadanne Gaarde har nemlig været Mangel paa Gjodning eller rettere paa Virkning af deres Gjødning. Ganske vist kan Vandingen, naar den anstilles netop til de beieilige Tider for Græsvæxten, ofte være særdeles velgjørende og kan give aldeles fortrinlige Afgrøder, som uden dette ikke vilde kunne naaes; men en rig og hurtigvoxendo Græsvæxt kan mindre, end nogen anden Afgrøde, leve afVand eller stærkt fortyndet Gjodning, den viser sig derfor snart umættelig for Gjødning, og man har derfor ofte forstærket den flydende Gjødning ved at komme kunstig Gjødning i Gruberne. Men naar dette er fornødent, fristes man til at anbefale at bringe den concentrerede Gjødning i tor Tilstand paa Jorden og spare det kostbare Anlæg, der paa flere Maader binder Hænderne paa Eieren, idet det noder til stadig Staldfodring, for at fremtvinge Gjodning og i ethvert Tilfælde lægger Be- slag paa en Kapital, der vistnok sikkrere og lettere forrenter sig ved at omsættes i kunstig Gjødning. Jeg troer saaledes, at man foreløbig bør holde sig til fast Gjødning og flydende Kapital fremfor omvendt. Møddingen er et nødvendigt Onde, har man sagt; men dette Onde staaer det meget i Landmandens Magt at for- mindske ved ikke at overdrive Gjødningens Opbevaring i Mødding. Man har vel troet at see en sær Landmandskløgt deri, at Gjodningen bragtes paa Jorden i stærkt forraadnet Tilstand, og vist er det, at et Læs vel sammenbrændt Gjodning er mere værd end et Læs frisk Gjodning; men saaledes maa Spørgsmaalet ikke stilles, det gjælder om at vide, om et Læs frisk Gjodning vil gjøre mere eller mindre Nytte paa Jorden, end den Smule gammel Gjødning, hvortil den svinder ind ved at henligge Åar og Dag i Møddingen. Der gives Egne i