Det danske Landbrug
og dets Fremtid

91 disse blive da paa Steder desto større og vanskeligere at ved- ligeholde, hvor de gjennemskære Høidedrag for at tjene til Afledning for Lavninger eller Fordybninger, der paa saadanne Steder da enten forblive udyrkede eller dyrkes med Tab, fordi de med aabne Grøfter ikke kunne lægges tilstrækkelig terre til at kunne give nogenlunde regelmæssige Afgrøder, medens de paa Grund af deres Beliggenhed stadigt sluge en god Del af den Gjødning, der tilføres Marken. Paa saadanne Steder faaer Børlægningen en Betydning, som ikke kan bedømmes alene efter det Areal, som Grøfterne optage. Overhovedet af- hænger Rørlægningens Indflydelse ganske betydeligt af de sted- egne Forhold, og Rørledningernes Mængde, deres indbyrdes Afstand og Udstrækning over det hele paagjældende Stykke Jord eller over Dele deraf beroer saa ganske paa de stedfin- dende Forhold, at der herom ikke let kan gives nogenlunde almindeligt anvendelige Regler. Rørlægningens Maal er at fjerne det „skadelige“ Vand, at give Afløb for det Under- grundsvand, der gjør Jorden „kold“, og Rørlægning kan der- for have større eller mindre Nytte for al sur, vaad eller kold Jord, hvorimod dens Virkning maa ansees for ingen, hverken en god eller en slet, for „tor“ og „varm“ Jord, paa hvilken ingen Grøfter ønskes eller savnes. Naar Talen er om Rørlægningens Fordele, tænkes altsaa her alene paa saadanne Jorder, som paa nogen Maade lide af Fugtighed, og hvor denne ikke er meget trykkende, vil da ogsaa Udgiften til Rørlægning kunne staae i Forhold dertil. Men om mangfoldige af vore frugtbareste Jorder, der ellers be- høve en betydelig Udgrøftning, kan det antages, at de med Nytte vilde kunne rørlægges, selv om herved ikke indvandtes et anseligt Areal, eller selv om dette særskilt maatte betales. Rørlægningen vilde her nemlig let betales saavel ved den be- sparede Udgift til Gravning af aabne Grøfter og- deres Ved- ligeholdelse som ved det formindskede Arbeide, som den rør- lagte Jord kræver for at holdes i samme Kulturstand som ellers, ved den lettere og hurtigere Færdsel med Gjødoing og Sæd paa de Tørlagte Jorder, hvor den møisommelige Opsøg-