Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
90 men meget mere i Undladelsen af dette Udlæg, hvor der er Brug derfor. • Rørlægningen kræver en Udgift af 25—33 Kd. pr. Td. Land, vistnok koster den oftere den højeste end den laveste Sum, og altfor ofte koster den langt mere; men det er heller ikke givet, at ethvert Udlæg, som hertil gjøres, har været nyttigt eller nødvendigt, og en billig Udførelse af Arbeidet møder ofte ganske særegne Hindringer. Ofte er Jorbrugeren mindre nøieseende med store end med smaa Summer, og øn- sket om at opnaae noget rigtig Godt forleder let til Udgifter udover det virkelig Hensigtsmæssige. Dertil kommer, at For- delene ved Rørlægningen som oftest ere saa betydelige, at man af den Grund ikke behøver ængsteligt at søge at faae Arbeidet udført- paa billigste Maade. Lad os antage, hvad der saa hyppigt er Tilfældet, at en Gaards Jorder gjennem- fures for hver 8 Favne af 2 Al. brede Grøfter (ofte er det Areal, der paa Grund af de aabne Grøfter forbliver udyrket, nærmere 3 Al. bredt), saa ville Grøfterne optage af Jor- den eller 8 pCt. Man vil saaledes ved Rørlægningen af 100 Tdr. Land kunne indvinde mindst 8 Tdr. Land eller for et Udlæg af maaskee 3000 Ed. have Indtægten af 8 Tdr. Land, der med stor Lethed vil kunne forrente Kapitalen; thi hvad vil denne Tolvtedel af Arealet koste at drive? Jeg antager, at den hverken vil koste Arbeide eller Saaesæd, ja at de i 00 Tdr. Land rørlagt Jord dyrkes kjendeligt lettere end de 92, der ligge fordelt mellem Grøfterne, og at det større rørlagte Areal vil kræve et mindre Udlæg af Saaesæd, end det mindre Areal a fgrøft et Jord. Man har altsaa Dyrkningen af det for- øgede Areal mindst aldeles frit, og den indvundne Jords Ind- tægt maa altsaa ikke regnes efter den sædvanlige Renindtægt af et lignende Areal samlet Jord. Ganske vist indtage Grøfterne paa mange af vore dyr- kede Jorder ikke saa stor en Udstrækning, som i det anførte Tilfælde; men heraf følger da ikke, at dette Exempel maa regnes til de ugunstige. Paa bakket Land kunne store Stykker af Markerne være lidet forsynet med Grøfter; men