Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
men meget mere i Undladelsen af dette Udlæg, hvor der er
Brug derfor. •
Rørlægningen kræver en Udgift af 25—33 Kd. pr. Td.
Land, vistnok koster den oftere den højeste end den laveste
Sum, og altfor ofte koster den langt mere; men det er heller
ikke givet, at ethvert Udlæg, som hertil gjøres, har været
nyttigt eller nødvendigt, og en billig Udførelse af Arbeidet
møder ofte ganske særegne Hindringer. Ofte er Jorbrugeren
mindre nøieseende med store end med smaa Summer, og øn-
sket om at opnaae noget rigtig Godt forleder let til Udgifter
udover det virkelig Hensigtsmæssige. Dertil kommer, at For-
delene ved Rørlægningen som oftest ere saa betydelige, at
man af den Grund ikke behøver ængsteligt at søge at faae
Arbeidet udført- paa billigste Maade. Lad os antage, hvad
der saa hyppigt er Tilfældet, at en Gaards Jorder gjennem-
fures for hver 8 Favne af 2 Al. brede Grøfter (ofte er det
Areal, der paa Grund af de aabne Grøfter forbliver udyrket,
nærmere 3 Al. bredt), saa ville Grøfterne optage af Jor-
den eller 8 pCt. Man vil saaledes ved Rørlægningen af 100
Tdr. Land kunne indvinde mindst 8 Tdr. Land eller for et Udlæg
af maaskee 3000 Ed. have Indtægten af 8 Tdr. Land, der
med stor Lethed vil kunne forrente Kapitalen; thi hvad vil
denne Tolvtedel af Arealet koste at drive? Jeg antager, at
den hverken vil koste Arbeide eller Saaesæd, ja at de i 00
Tdr. Land rørlagt Jord dyrkes kjendeligt lettere end de 92,
der ligge fordelt mellem Grøfterne, og at det større rørlagte
Areal vil kræve et mindre Udlæg af Saaesæd, end det mindre
Areal a fgrøft et Jord. Man har altsaa Dyrkningen af det for-
øgede Areal mindst aldeles frit, og den indvundne Jords Ind-
tægt maa altsaa ikke regnes efter den sædvanlige Renindtægt
af et lignende Areal samlet Jord.
Ganske vist indtage Grøfterne paa mange af vore dyr-
kede Jorder ikke saa stor en Udstrækning, som i det anførte
Tilfælde; men heraf følger da ikke, at dette Exempel
maa regnes til de ugunstige. Paa bakket Land kunne store
Stykker af Markerne være lidet forsynet med Grøfter; men