Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
Om Møntvæsenet i Danmark.
4. Om Menhæsenet i Danmark.
I Oldtiden kjendte man ikke til Mønter, men Hande-
len bestod i at tuske. Den ældste slagne Mønt, man har,
hører til Svend Tveskjægs Tid (-J- 1014). Denne Konge
betjente sig ligesom hans nærmeste Efterfølgere af engelske
Møntmestre. Fra Knud den Stores Tid (f 1035) haves
flere Mønter og siden blive de hyppigere. løvrigt var
Møntningen ikke forbeholdt Regjeringen, men ogsaa Bis-
perne og enkelte Kjøbstæder sloge Mønt; man regnede
efter Marker ä 8 Øre å 3 Ørtuger ä lOPenninge (1 Mark
= 240 Penninge). 1 Mark Sølv var det samme som nu-
omstunder, altsaa 18| Rdlr.; men Mønten forværredes
snart, saa at paa Valdemar den 2dens Tid 1241) en
Mark i Penge kun gjaldt for omtrent 5 Rdlr. eller | af
en Mark Sølv, og siden sank den endnu langt dybere.
Dette slette Møntvæsen vedblev gjennem Aarhundreder at
trykke Handel og Omsætning. Geistligheden begyndte at
besvære sig derover, da den derved led et betydeligt Skaar
i sine Indtægter; men Møntforfalskningen tiltog ikke desto-
mindre saaledes, at Biskop Johan Grand i sin Klage Aar
1296 fortæller, at der gik 10 eller endog 18 Pund af den
da courserende Mønt paa 1 Mark redÉ Sølv. Under den
stadige Pengeforlegenhed, hvori Kongerne befandt sig,
brugte de nemlig som Nødhjælp at inddrage den gamle
Mønt og sætte ny i Omløb af samme Navneværdi, men
med større Tilsætning af uædle Metaller, hvilke Enhver
under stor Straf var forpligtet til at modtage i Handel og
Vandel. Dette skete meget hyppigt og tilsidst endog en-
gang hvert Aar. Forvirringen blev endnu større derved,
at Mønten ikke havde samme Værdi i alte Rigets Pro-
vindser, men en skaansk Mark var bedre end en sjæl-
landsk, og denne undertiden bedre undertiden siettere end
en jydsk. Denne Ustadighed i Pengevæsenet havde for-
uden de øvrige skadelige Følger ogsaa den, at fremmede