Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

 som vedrøre Møntfabrikationen. Det lovlige Betalingsmiddel. 107 ledes kan man erholde Frederiksdorer udmøntede. Man maa da betale det til Legeringen nødvendige Kobber, og for hver indleveret Mark flint Guld, erholder man 39Tj Stk. enkelte Frederiksdorer. —Forøvrigt er Nationalbanken pligtig til at afkjøbe Enhver de Sølvbarrer, der tilbydes den, til en Priis af 18| Rdlr. for 1 Mark flint, forudsat al Barrerne ere mindst Td-^20 flin. Banken kan herfor beregne sig en Godtgjørelse, der dog ikke maa overstige Halvdelen af Møntningsomkostningerne for Dobbeltdalere. Man har stridt endeel om, hvorvidt del er rigtigt at vælge Sølv eller Gulv til de Mønter, der skulle gjælde som lovligt Betalingsmiddel, og der kan siges Adskilligt for og imod paa begge Sider. Eet synes kun hidtil af- gjort, og det er, at man i det enkelte Land bør holde sig til et enkelt af disse Metaller; thi vælges begge, da ville indtrædende Forandringer i Priisforholdet mellem de ædle Metaller stedse blive til Skade for den, der har noget tilgode, idet Debitor, iiaar han har Valget, natur- ligviis vil betale med den Mønt, som er billigst at skaffe tilveie. Herved opstaaer en Usikkerhed i alle Omsætnings- forhold, som er meget ubehagelig, og man bør derfor holde sig til enten Guld eller Sølv. At Sølv imidlertid uden Hinder kan anvendes tii mindre Mønter, de saa- kaldte Skillemønter, ogsaa der, hvor det lovlige Be- talingsmiddel er Guld, derom er der ingen Tvivl. Skille- mønten faaer derved et større Omfang, hvilket gjør den til et beqvemmere Byttemiddel, og selv om man for at opnaae dette, udmønter den af en Masse, der er mindre værdifuld, end den efter Mønternes Navneværdi skulde være, kan dette ikke have nogen skadelig Indflydelse paa Omsætningsforholdene, naar det blot ved Lov er fastsat, al Ingen er pligtig til at modtage i Betaling mere end et vist ringe Qvanturn af saadan Mønt.