Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Om Handelen med Mønter.
det betalt i sit Lands Mønt, vil han naturligviis opstille
sine Betingelser, naar en anden Mønt tilbydes ham. I et
Land, hvor det lovlige Betalingsmiddel er Sølv, medens
der tillige møntes Guldpenge, blive disse sidstes Priis be-
stemt i Sølv, saaledes som det t. Ex. er Tilfældet med
vore Chrisliansdorer.
I et senere Capitel ville vi nærmere komme til at
omtale, hvorledes man ved Hjælp afVexIer erstatter Møn-
ten ved Betaling af den Gjæld, som Landene have til hin-
anden indbyrdes. Nogen Mønt vil dog stedse behøves i
den internationale Omsætning, men det vil kun være en
forsvindende Sum i Sammenligning med Omsætningens
hele Størrelse. Det Meste afgjøres ved Vexier, idet den
der har noget tilgode i Udlandet, sælger sin Fordring til
en Anden, der skylder noget der, og ikke engang den
Rest, der mulig bliver tilovers, efter at en saadan Overdra-
gelse af Fordringerne har fundetSted, behøver man at tage
hjem i Mønt eller i Metal. Skylder f. Ex. Danmark 20
Mill, i England, men har 25 tilgode, da er det sandsyn-
ligt, at dette Overskud af 5 Mill, vil enten ganske eller
for en Deel blive solgt til et andet Land, som maaskee
skylder England, men er Danmarks Creditor og paa denne
Maade undgaaer man aitsaa Forsendelsen af rede Penge
og de dermed forbundne Tab.
En Mønt, der befinder sig i et fremmed Land, vil
nemlig i Reglen være noget mindre værd, end den efter
sit virkelige Indhold burde være. Den kan ikke bruges
som Betalingsmiddel mellem Mand og Mand og vil derfor
kun kunne finde Anvendelse paa een af to Maader,
enten til Indsmeltning eller til at afgjøre de Gjældsfor-
pligtelser, hvori man staaer til dens Hjemsted. Begge
Dele ville dog medføre Bekostning for den, der kjøber
den fremmede Mønt, og da han i Reglen vil kunne op-
naae sit Øiemed paa billigere Maade, vil han kun mod-
tage den fremmede Mønt for en noget lavere Priis, end