Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
118 De vigtigste fremmede Landes Møntsystemer. mønt. (I Grækenland paatænkes Indførelsen af det franske Møntsystem). Italien, a) Kongeriget Italien. Der regnes efter Lire å 100 Centésimi. En saadan Lira er det Samme som en Franc. (See Frankrig). I Venedig regnedes hidtil efter østerrigske Lire ä 100 C en te simi; 60 af disse Lire udmøntes af 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt, og denne Lira faaer altsaa en Værdi af 1 13f ß Rigsmønt. b) Kirkestaten. Der regnes efter Seudi ro- mani å 100 Bajocchi ä 5 Quattrini. 9f Scudi gaae paa en Mark flint Sølv kølnsk Vægt. 1 Scudo er derefter == 1 Rdlr. 5 6 ß Kigsmønt. Lübeck. Der regnes efter Courant Mark å 16 Schil- ling ä 12 Pfennige. En Thaier ■-= 3 Mark. Indtil den nyeste Tid regnedes der af disse Courant Mark 34 paa en Mark flint Sølv kølnsk Vægt; men ved en Forordning af 1850 er det bestemt, at 1 Thaler af 14 Thaier-Foden skal gjælde for 40 ß Courant, og saaledes kommer der paa 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt 35 Mark Courant, og denne Mark faaer altsaa en Værdi af 3 | ß Rigsmønt, — ganske som Hamborg-Courant. Mexico. Man regner efter Pjastras (#) (Pesos, Dollars) å 8 Realer. Disse Pjastras kunne med Kette kaldes Verdensmønter. Overalt paa Jorden ere de kjendte og kunne uden synderligt Tab omvexles. Der er i Aarenes Løb, som Følge af Mexicos Rigdom paa Sølvminer, udmøntet meget betydelige Qvantileter Pjastras til Udførsel af Landet (17 å 18 Mill. Dollar aarlig). De ere ikke alle af samme Gehalt, men an- slaaes gjennemsnitlig til Stk. pr. Mark flint, altsaa