Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
De vigtigste fremmede Landes Møntsystemer.
mønt. (I Grækenland paatænkes Indførelsen af det
franske Møntsystem).
Italien, a) Kongeriget Italien. Der regnes efter Lire
å 100 Centésimi. En saadan Lira er
det Samme som en Franc. (See Frankrig).
I Venedig regnedes hidtil efter østerrigske
Lire ä 100 C en te simi; 60 af disse Lire
udmøntes af 1 Mark flint Sølv kølnsk Vægt,
og denne Lira faaer altsaa en Værdi af 1
13f ß Rigsmønt.
b) Kirkestaten. Der regnes efter Seudi ro-
mani å 100 Bajocchi ä 5 Quattrini.
9f Scudi gaae paa en Mark flint Sølv kølnsk
Vægt. 1 Scudo er derefter == 1 Rdlr. 5 6 ß
Kigsmønt.
Lübeck. Der regnes efter Courant Mark å 16 Schil-
ling ä 12 Pfennige. En Thaier ■-= 3 Mark. Indtil
den nyeste Tid regnedes der af disse Courant Mark
34 paa en Mark flint Sølv kølnsk Vægt; men ved
en Forordning af 1850 er det bestemt, at 1 Thaler
af 14 Thaier-Foden skal gjælde for 40 ß Courant, og
saaledes kommer der paa 1 Mark flint Sølv kølnsk
Vægt 35 Mark Courant, og denne Mark faaer altsaa
en Værdi af 3 | ß Rigsmønt, — ganske som
Hamborg-Courant.
Mexico. Man regner efter Pjastras (#) (Pesos, Dollars)
å 8 Realer. Disse Pjastras kunne med Kette kaldes
Verdensmønter. Overalt paa Jorden ere de kjendte
og kunne uden synderligt Tab omvexles. Der er i
Aarenes Løb, som Følge af Mexicos Rigdom paa
Sølvminer, udmøntet meget betydelige Qvantileter
Pjastras til Udførsel af Landet (17 å 18 Mill. Dollar
aarlig). De ere ikke alle af samme Gehalt, men an-
slaaes gjennemsnitlig til Stk. pr. Mark flint, altsaa