Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
10 De forskjellige Slags Arbeider og deres Nytte. stor Deel kun ved Hjælp af de forskjellige Naturkræfter, som han i delte Øiemed sætter i Bevægelse. Og nu Bjergværksdriften. Lad os tænke os Eieren af en Kulmine. Han sender nogle Arbeidere med behørigt Værktøi ned i Jordens Skjød; de udhugge der Kullene og bringe dem tii Overfladen. Det er det Hele! Og dog har man stedse kaldet denne Virksomhed »productiv«, medens man tvivlede om, at Handelen kunde være det, endskjøndt det vel om- trent maa komme ud paa et, enten jeg sender et Skib nogle Mile bort for at hente en Gjenstand, som man her mangler, eller jeg sender en Arbeider nogle Fod ned under Jorden for at hente, hvad man ligeledes mangler. Det er herefter klart, at dersom Ordet »productiv« skal lorstaaes i den oprindelige og ikke i en overført Be- tydning, da kan ingen menneskelig Virksomhed betegnes med dette Navn. Imidlertid har det udentvivl fra først af været Meningen ved Hjælp af dette Ord at antyde, hvor- vidt en bestemt Virksomhed kunde ansees som »nyttig« for Samfundet i sin Heelhed, idet man derefter betegnede dens lidøvere som havende en vis Vigtighed for Almeen- \ellet og derpaa drog den Slutning, at den Virksomhed, der ikke var »productiv«, heller ikke var nyttig. Denne Strid tør nu betragtes som omtrent tilende- bragt. Vel hører man nu og da Udtalelser, der røbe, at den gamle Mening endnu ikke er ganske forsvunden: man taler endnu hist og her om »tærende« og »nærende« Stænder; men Sandheden maa dog siges snart at have seiret. Enhver Virksomhed, der frembringer et saadant Re- sultat, at dens Udøver enten øjeblikkeligt, eller med Tiden erholder et saa stort Vederlag, at dette erstatter ham ikke alene hans havte Udlæg, men ogsaa betaler ham den an- vendte Tid, ethvert saadant Arbeide maa ansees for nyttigt ikke alene for deu Paagjældende, men ogsaa for Samfundet i sin Helhed. Som en Regel vil det kunne