Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Om flere Exemplarer af en Vexel 1 55 er. Ansee vi ikke bemeldte Person paalidelig nok i denne Henseende, da tør vi ikke indlade os med ham. Hvad der er sagt med Hensyn til en Paategning om, hvor den accepterede Prima findes, gjælder ogsaa for Copier; paa Foden af disse sætter man Ordene: »Original til Accept hos Herr N.N.« Ligeledes bør man i Copiens øverste venstre Hjørne sælle Ordet »Copi«, for at de fremtidige Ihændehavere strax kunne blive vaer, at det ikke er nogen original Vexel. Naar man har udstedt en Vexel i Prima, Secunda og Tertia, da kan hvilketsom helst af disse Exemplarer forlanges accepteret. Er Vexien derimod udstedt i Original og en Copi taget deraf, da kan kun først- nævnte forlanges accepteret; thi da Copien mangler Udstederens egenhændige Underskrift, vil Trassaten ikke kunne forpligte sig til at betale denne. Naar Acceptanten ved Forfaldstid skal indløse en Vexel, hvoraf der har været benyttet flere Exemplarer, da maa han Lave baade det accepterede og det gi- rerede Exemplar udleveret. Det første indeholder nemlig hans Forpligtelse til at betale, og det andet Vexeleierens Ret til at qvittere for Beløbet; begge Exemplarer ere altsaa nødvendige. Den Vexeleier, der sender et Exemplar af Vexien til Accept, maa nalurligviis henvende sig til en Person paa det Sted, hvor Trassaten boer, og af ham forlange, at han foreviser Vexien for Trassaten. At sende Vexien til Trassaten kan kun undtagelsesviis tænkes muligt. En Forpligtelse til at besørge Vexier accepteret, kan vel ikke ligefrem paahvile Nogen; men har man tidligere besørget lignende Forretninger for den, der nu sender en Vexel, da tør man næppe undslaae sig, medmindre man forinden har underrettet Vedkommende orn, at man ikke længere vil befatte sig dermed. Under alle Omstændigheder maa det være Pligt for den, til hvem en Vexel sendes for at