Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Almindelige Bemærkninger om Statslaan. 205 større Foreninger, der virke ved Hjælp af en paa denne Maade tilvejebragt Capital (Creditkasser, Hypothekanstalter, Creditforeninger). De Fordringer, som gjøres til en velordnet Stat, lade sig kun tilfredsstille ved betydelige Bekostninger fra Sta- tens Side. Denne har derfor, som den private Mand, sin Huusholdning, der fører mange Udgifter med sig, og disse søger Staten at tilveiebringe ved de forskjellige Skatter, som i denne Hensigt paalægges Borgerne. Efter den Maade, hvorpaa Skatterne tilvejebringes, deler man dem i 2 Classer, nemlig directe og indirecte. Directe kaldes Skatten, naar den hviler paa Besiddelsen af en vis Gjenstand eller paa en bestemt Egenskab hos Skatte- yderen. Hertil hører allsaa Skat paa Jorder og Bygninger, paa Næring eller Indkomst. Til de indirecte Skatter hører derimod Told, Stempelafgivt og lignende Skatter paa For- bruget og Omsætningen. Det er Statens Opgave ved Hjælp af Skatterne at tilveiebringe de til de ordinaire Udgifter fornødne Summer, men mere bør den aldrig opkræve, da den enkelte Borgers Midler stedse ville finde en frugtbarere Anvendelse, naar de ere i hans Besiddelse, end i Statens Gasse. Derfor kan der fornuftigviis ikke i Statshuus- holdningen være Tale om ved store aarlige Overskud at opsamle en Reservefond, og naar altsaa extraordinaire Udgifter blive nødvendige til enkelte Tider, maa Staten for at dække disse ofte tage sin Tilflugt til Laan. Dette tør ansees som aldeles i sin Orden, naar den Anven- delse, der gives den laante Capital, er af en saadan Beskaffenhed, at man med Sandhed kan sige, at de Nulevendes Efterkommere, som jo ville komme til idet- mindste at bære endeel af den derved forøgede Skatte- byrde (Renter, Amortisation), ogsaa ville blive deelagtige i de Fordele, som Staten opnaaer ved det gjorte Laan. Er dette ikke Tilfældet, da bør Nutiden ikke laane,