Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Almindelige Bemærkninger om Statslaan.
207
store Udgifter og svækker Staten baade directe og indi-
rect©; directe forsaavidt som Lønninger, Forpleining,
Beklædning, Bevæbning og Ammunition selv for en lille
Armee let løber op til Millioner om Maaneden — og in-
directe fordi Krigen hæmmer den fredelige Virksomhed,
og ved at lægge Beslag paa en stor Deel af Befolknin-
gens Kræfter i høi Grad forringer Udbyttet af disse. Krig
og Gjæld følges altid ad. Naar to Stater komme i Krig
med hinanden, kunne vi derfor være temmelig sikkre paa,
at det ikke vil vare længe, inden de begge forsøge at
hjælpe paa deres Finantser ved et Laan, forudsat at de
ikke have været saa forsynlige at forskaffe sig et saadant
inden Krigens Udbrud.
Til Oplysning om hvad Krig koster kan anføres, at
Danmarks første Krig for Slesvig i 1848—50, foruden de
4| Mill., der under almindelige Forhold vilde have med-
gaaet til Hær og Flaade, medførte en directe Udgift af 37
Mill. Rigsdaler, ikke at tale om de indirecte Tab, som
allid følge med en Krig. — Før Borgerkrigen havde de
Nordamerikanske Fristater kun 65 Mill. Dollars Gjæld,
men ved Krigens Slutning beløb den sig til ca. 3000
Millioner!
Til Trods for alt dette er det, som tidligere bemærket,
klart, at man ikke ubetinget kan dadle, at Staterne gjøre Laan.
Ligesom den private Mand, der skylder store Summer bort,
ofte kan være mere velhavende end den, der ingen Gjæld
har, saaledes kan man heller ikke betragte Størrelsen af
de enkelte Staters Gjæld som et Udtryk for deres Vel-
stand, og ved at anstille en Sammenligning derimellem
slutte sig til, hvilken Stat der er den meest velhavende.
Det kommer her meget mere an paa Statens Evne til at
bære Udgifterne, eller med andre Ord paa Borgernes
Skatteevne, og denne afhænger i høi Grad af Landets
Beliggenhed og Beskaffenhed, det Standpunkt, hvorpaa
det staaer i Civilisation, og endelig dets Regjeringsform.