Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Oni de forakjellige Slags Banker. 237 banker, 3) Discontobanker, 4) Seddelbanker, 5) Laanebanker, og 6) Hypothekbanker. Der gives kun faa Banker, som udelukkende holde sig til en af de her nævnte Brancher; de fleste drive flere af de her nævnte, forskjellige Forretninger, men for Oversigtens Skyld, ville vi behandle dem hver for sig. Girobanker. Hensigten med Oprettelsen af Giro- banker var deels at skaffe et sikkert Oplagssled for Penge, deels at spare Kjøbmændene Ulejligheden med Udtællin- gen og Transporten. De kaldtes Girobanker, fordi In- teressenterne i disse Banker disponerede over de af dem indskudte Summer ved Anviisning paa Banken, og naar nu Den, som erholdt en saadan Anviisning, ogsaa stod i Mellemregning med Banken, hvilket i Reglen var Til- fældet, vilde han som oftest ikke forlange Pengene ud- betalt, men lod dem blot overføre til sin Conto i Bankens Bøger. Paa denne Maade vare Pengene i »Omløb«, uagtet de roligt laae i Bankens Kjælder. Girobankerne regnede efter en egen fra den courserende Mønt forskjellig, fin- geret Mønteenhed, hvorved man undgik Ulemperne ved det slette Møntvæsen, som var herskende overalt i Middel- alderen. Der kunde paa denne Maade aldrig være Tale om Slid, Beklipning og Forfalskning, og det var derfor stedse fordeelagtigt at betinge sig Betaling erlagt i disse Bankers Penge. Den eneste nu bestaaende Girobank er den i Hamborg, som vil blive udførligt omtalt i næste Afsnit. Depositobanker. Medens Girobankerne vare at be- tragte som blotte Oplagssteder for Penge, eller som en stor fælles Cassebeholdning for samtlige Kjøbmænd paa vedkommende Plads, gik Deposilobankerne videre i deres Virksomhed, idet de foruden at modtage Penge til Opbe- varing tillige beskjæftigede sig med at gjøre de saaledes modtagne Penge frugtbringende. De saae sig herved istand til ikke alene gratis at opbevare de indskudte Sum-