Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oni de forakjellige Slags Banker.
237
banker, 3) Discontobanker, 4) Seddelbanker, 5)
Laanebanker, og 6) Hypothekbanker. Der gives
kun faa Banker, som udelukkende holde sig til en af de
her nævnte Brancher; de fleste drive flere af de her
nævnte, forskjellige Forretninger, men for Oversigtens Skyld,
ville vi behandle dem hver for sig.
Girobanker. Hensigten med Oprettelsen af Giro-
banker var deels at skaffe et sikkert Oplagssled for Penge,
deels at spare Kjøbmændene Ulejligheden med Udtællin-
gen og Transporten. De kaldtes Girobanker, fordi In-
teressenterne i disse Banker disponerede over de af dem
indskudte Summer ved Anviisning paa Banken, og naar
nu Den, som erholdt en saadan Anviisning, ogsaa stod i
Mellemregning med Banken, hvilket i Reglen var Til-
fældet, vilde han som oftest ikke forlange Pengene ud-
betalt, men lod dem blot overføre til sin Conto i Bankens
Bøger. Paa denne Maade vare Pengene i »Omløb«, uagtet
de roligt laae i Bankens Kjælder. Girobankerne regnede
efter en egen fra den courserende Mønt forskjellig, fin-
geret Mønteenhed, hvorved man undgik Ulemperne ved
det slette Møntvæsen, som var herskende overalt i Middel-
alderen. Der kunde paa denne Maade aldrig være Tale
om Slid, Beklipning og Forfalskning, og det var derfor
stedse fordeelagtigt at betinge sig Betaling erlagt i disse
Bankers Penge. Den eneste nu bestaaende Girobank er
den i Hamborg, som vil blive udførligt omtalt i næste
Afsnit.
Depositobanker. Medens Girobankerne vare at be-
tragte som blotte Oplagssteder for Penge, eller som en
stor fælles Cassebeholdning for samtlige Kjøbmænd paa
vedkommende Plads, gik Deposilobankerne videre i deres
Virksomhed, idet de foruden at modtage Penge til Opbe-
varing tillige beskjæftigede sig med at gjøre de saaledes
modtagne Penge frugtbringende. De saae sig herved
istand til ikke alene gratis at opbevare de indskudte Sum-