Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

278 Om Forpligtelser og Rettigheder ifølge Connossementet. ikke lader sig gjøre, hvis han allerede har afsendt det ene Exemplar. Ligesaa vist som den retmæssige Ihænde- haver af Connossementet har Dispositionsret over de i samme omhandlede Varer, ligesaa uvist er det om han har Eiendomsret. Dette beroer nemlig ganske paa det Forhold, hvori han staaer til Afladeren. Har han ordi- deret Varerne, da maa han betragtes som Eier, saasnart han er i Besiddelse af Connossementet. Ere Varerne derimod sendte ham i Consignation, da er han kun at betragte som Afladerens Fuldmægtig, og som saadan giver Connossementet ham kun Dispositionsret, men ikke Eiensdomsret over Varerne. Omstændighederne kunne imidlertid foranledige, at det her Sagte ikke alletider slaaer til. Vor Fallitlov af 30te Decbr. 1858 bestemmer saa- ledes, at de Connossementer over ordinerede Varer, som indgaae i et Bo, efterat dette er taget under Fallitbehandiing, skulle tilbagegives Afsenderen, og Ordinateuren faaer altsaa i dette Tilfælde ingen Eien- domsret. Paa den anden Side blive vel de Connosse- menter over consignerede Varer, som forefindes i et Fallitbo, tilbagegivne Afsenderen, men det er derhos sikkert, at dersom Fallenten inden Fallitten har disponeret over dem ved at sælge dem til Andre, kan ingen Tilbage- givelse finde Sted; Fallenten var i sin gode Ret da han solgte Connossementet, og af Kjøberen, der tilmed jo ikke engang kunde vide, om de Varer, han kjøbte, vare Fallentens egne eller sendte ham i Commission, kan man ikke forlange Connossementet udleveret. At udfærdige Connossementet til »Ordre« er meget almindeligt. Afladeren forbeholder sig derved foreløbig sin Ret til de afskibede Varer, og kan tillige have en anden Nytte af denne Fremgangsmaade. Dersom nemlig den Person, til hvem han sender Varerne er mindre paa- lidelig, kan han istedetfor at tilstille ham Connossementet, sende det til en Anden paa samme Plads, og opfordre