Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Assurance paa Skib og Fragt.
299
samme.« (Münz-Metal forudsættes at vare i 5 Aar og
Zink i Aar).
»Har Skibets Skrog ved haardt Veir uden Støden lidt
en saadan Skade, som ikke hører under Groshavari, bliver
af samme den Halvdeel, som Compagniet erstatter (see
Pg. 297), bestemt, efter at ommeldte Afkortninger ere
beregnede.«
Enhver Skade, som forlanges godtgjort, maa i det
Mindste beløbe sig til 3°/0 af Forsikkrjngssummen. — For-
liser Skibet t o t al t, f r a d r a g e s 2 % fra Forsikringssummen.
Forsikkrer man et Skibs Fragt, da forstaaes derved
Bruttofragt, og herunder er da indbefattet enhver Godt-
gjørelse, som Khederen maatte have betinget sig af Be-
fragteren. Ere imidlertid Udredningsomkostningerne
(see Pg. 296) forsikkrede i Forbindelse med Skibet, da
kan Bruttofraglen ikke forsikkres uden med Fradrag af
disse Omkostninger. Som for Skibe saaledes ogsaa for
Fragt fradrages 2°/0 fra Erstatningssummen ved total For-
liis. Forsikkring af Fragt for Salt og andre Varer,
som ere udsatte for Smeltning og aflades løse i
Skibet er ugyldig, saafremt ikke denne Varernes Beskaf-
fenhed er opgivet.
Som Følge af det særegne Forhold, hvori Skipperen
staaer til Skibet, idet han nemlig maa betragtes som
Rhederens Fuldmægtig, vil den Skade paa Skib eller Fragt,
der er en Følge af Skipperens bedrageriske og uær-
lige Handlinger, hvilket i Conv. kaldes hans «Skjælmeri«,
ikke kunne fordres godtgjort af Assurandeurerne; heller
ikke kan Erstatning fordres, naar Skaden hidrører der-
fra, at Skipperen har tilsidesat gjældende Love eller
Conventionens Forskrifter.
Ligeledes tabes Ret til Erstatning, naar Skipperen
undlader at tage Lods i Lodsfarvand eller naar han
devierer. Med Hensyn til Lodsfarvand henvise vi til
hvad derom er sagt Pg. 271. Deviation, hvorved for-