Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Om Assurance paa Skib og Fragt. 299 samme.« (Münz-Metal forudsættes at vare i 5 Aar og Zink i Aar). »Har Skibets Skrog ved haardt Veir uden Støden lidt en saadan Skade, som ikke hører under Groshavari, bliver af samme den Halvdeel, som Compagniet erstatter (see Pg. 297), bestemt, efter at ommeldte Afkortninger ere beregnede.« Enhver Skade, som forlanges godtgjort, maa i det Mindste beløbe sig til 3°/0 af Forsikkrjngssummen. — For- liser Skibet t o t al t, f r a d r a g e s 2 % fra Forsikringssummen. Forsikkrer man et Skibs Fragt, da forstaaes derved Bruttofragt, og herunder er da indbefattet enhver Godt- gjørelse, som Khederen maatte have betinget sig af Be- fragteren. Ere imidlertid Udredningsomkostningerne (see Pg. 296) forsikkrede i Forbindelse med Skibet, da kan Bruttofraglen ikke forsikkres uden med Fradrag af disse Omkostninger. Som for Skibe saaledes ogsaa for Fragt fradrages 2°/0 fra Erstatningssummen ved total For- liis. Forsikkring af Fragt for Salt og andre Varer, som ere udsatte for Smeltning og aflades løse i Skibet er ugyldig, saafremt ikke denne Varernes Beskaf- fenhed er opgivet. Som Følge af det særegne Forhold, hvori Skipperen staaer til Skibet, idet han nemlig maa betragtes som Rhederens Fuldmægtig, vil den Skade paa Skib eller Fragt, der er en Følge af Skipperens bedrageriske og uær- lige Handlinger, hvilket i Conv. kaldes hans «Skjælmeri«, ikke kunne fordres godtgjort af Assurandeurerne; heller ikke kan Erstatning fordres, naar Skaden hidrører der- fra, at Skipperen har tilsidesat gjældende Love eller Conventionens Forskrifter. Ligeledes tabes Ret til Erstatning, naar Skipperen undlader at tage Lods i Lodsfarvand eller naar han devierer. Med Hensyn til Lodsfarvand henvise vi til hvad derom er sagt Pg. 271. Deviation, hvorved for-