Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd
Forfatter: Alb. Kaarup
År: 1869
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 315
UDK: 38(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Søveie, Floder og C analer.
Vandveienes Vigtighed beroer fornemlig derpaa, at
Transporten ad disse er langt billigere end naar den skeer
tillands; mange Varer vilde slet ikke kunne bære de med
sidstnævnte iurbundne Udgifter, og hvormeget der end
gjøres for at lette Forbindelsen paa Landjorden, vil
Søvejen dog stedse blive den billigste og den, soin vi
foretrække, naar ikke Hensynet til Hurtighed eller andre
særegne Omstændigheder bevirke, at vi vælge Forsendelsen
over Land. Til Sammenligning mellem Bekostningerne
ved Land- og Søtransporten laane vi følgende Bemærk-
ninger af en bekjendt Forfatter:
En bredfælget Vogn med Kudsk og hans Hjælper og
forspændt med otte Heste kan i omtrent 6 Uger føre
benved 4 Tons Gods frem og tilbage mellem London og
Edinborg. Omtrent i samme Tid kan et Fartøi med 6 å
S Mands Besætning bringe 200 Tons Gods frem og til-
bage mellem London og Leith. Sex til otte Mennesker
kunne saaiedes ad Søveien transportere et lige saa stort
Qvantum i lige saa kort Tid som 50 bredfæigede Vogne,
der trækkes af 400 Heste og ledes af 100 Mand. Naar
derfor 200 Tons Gods sendes paa den billigste Maade
over Land fra London til Edinborg, saa maa dette dog
koste for det Første de 100 Mands Underhold i 3 Uger
og dernæst saavel Underholdet som Slitagen paa de 400
Heste og 50 Vogne. Sende vi derimod samme Qvantum
tilsøes, da er der kun at beregne 6 til 8 Mands Under-
hold og Slitagen paa et Skib af den fornødne Størrelse
samt et lille 1 illæg for den forøgede Risico ved Trans-
porten ad Søveien.
Søfarten kunde, som alt antydet, først hæve sig til
større Betydning efter Cornpassets Opfindelse (Aar 1300
ai Neapolitaneren Flavio Gioja) og efterat man havde er-
hvervet sig nogen Kundskab i Astronomien. Man begyndte
da at vove sig længere ud paa Havet, og delte gav Anled-
ning til de Opdagelser, der bragte Menneskene i de for-