Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Forfatter: Alb. Kaarup

År: 1869

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 315

UDK: 38(022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
56 Søveie, Floder og C analer. Vandveienes Vigtighed beroer fornemlig derpaa, at Transporten ad disse er langt billigere end naar den skeer tillands; mange Varer vilde slet ikke kunne bære de med sidstnævnte iurbundne Udgifter, og hvormeget der end gjøres for at lette Forbindelsen paa Landjorden, vil Søvejen dog stedse blive den billigste og den, soin vi foretrække, naar ikke Hensynet til Hurtighed eller andre særegne Omstændigheder bevirke, at vi vælge Forsendelsen over Land. Til Sammenligning mellem Bekostningerne ved Land- og Søtransporten laane vi følgende Bemærk- ninger af en bekjendt Forfatter: En bredfælget Vogn med Kudsk og hans Hjælper og forspændt med otte Heste kan i omtrent 6 Uger føre benved 4 Tons Gods frem og tilbage mellem London og Edinborg. Omtrent i samme Tid kan et Fartøi med 6 å S Mands Besætning bringe 200 Tons Gods frem og til- bage mellem London og Leith. Sex til otte Mennesker kunne saaiedes ad Søveien transportere et lige saa stort Qvantum i lige saa kort Tid som 50 bredfæigede Vogne, der trækkes af 400 Heste og ledes af 100 Mand. Naar derfor 200 Tons Gods sendes paa den billigste Maade over Land fra London til Edinborg, saa maa dette dog koste for det Første de 100 Mands Underhold i 3 Uger og dernæst saavel Underholdet som Slitagen paa de 400 Heste og 50 Vogne. Sende vi derimod samme Qvantum tilsøes, da er der kun at beregne 6 til 8 Mands Under- hold og Slitagen paa et Skib af den fornødne Størrelse samt et lille 1 illæg for den forøgede Risico ved Trans- porten ad Søveien. Søfarten kunde, som alt antydet, først hæve sig til større Betydning efter Cornpassets Opfindelse (Aar 1300 ai Neapolitaneren Flavio Gioja) og efterat man havde er- hvervet sig nogen Kundskab i Astronomien. Man begyndte da at vove sig længere ud paa Havet, og delte gav Anled- ning til de Opdagelser, der bragte Menneskene i de for-