Almindelig Handelsvidenskab
Haand- og Hjælpebog for unge Forretningsmænd

Om Telegrapher. 67 ret mærkelige Tildragelse. Under Krigen i Spanien mod- tog det engelske Admiralitet en Depeche fra Portsmouth, som meldte: »Wellington slaaet« — og da blev Forbin- delsen afbrudt ved Taage. Denne Efterretning vakte stor Forfærdelse, og man var yderst spændt paa at komme til Kundskab om Udstrækningen af den formodede Ulykke. Dog, da Taagen spredte sig, gav Resten af Depechen Efter- retningen en aldeles modsat Characteer; thi i sin fuld- stændige Skikkelse lød den nemlig saaledes: »Wellington slaaet Franskmændene.« 1 Erkjendelse af disse Telegraphers store Ufuldkom- menhed havde Videnskabsmandene i forskjellige Lande alt i lang Tid (lige fra dette Aarhundredes Begyndelse) an- stillet Forsøg paa ved Hjælp af Electriciteten at bringe Meddelelser til fjerne Steder, og da den danske Natur- forsker i Aaret 1820 opdagede den electriske Strøms Ind- virkning paa Magnetnaalen, gjorde disse Forsøg yderligere Fremgang. Det varede dog omtrent 20 Aar efter Ørsteds berømte Opdagelse, forinden den electro-magnetiske Tele- graph var bragt til den Fuldkommenhed, at den kunde be- nyttes i Praxis. Som Mænd, der have gjort sig meest fortjente og ivrigt bidraget til Løsningen af de mange der- med i Forbindelse staaende Vanskeligheder, skulle vi nævne: Franskmanden Ampére (Opfinder af Naaletelegra- phen) Englænderen Wheatstone, der indrettede en Naale- telegraph paa en Strækning af 4 Miil af den store vest- lige Jernbane; Tydskeren Steinheil, der praktisk anvendte Jordens ledende Kraft paa den tilbagevendende Strøm og indførte Brugen af galvaniseret Jerntraad istedetfor Kobber- traad, samt anlagde en Telegraph ved München paa en Strækning af 3 Miil. Imidlertid gjør Amerikaneren Morse Krav paa at være den første Opfinder af den prak- tiske electriske Telegraph, som han efter eget Sigende alt opfandt i 1832. Dog var det først i 1838, at han gjorde sit Redskab bekjendt i Europa; men hans Skrivetelegraph 5*