Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

102 Plade Man fastskruer denne Plade paa Bænken Fig-. 4, og- lader et Straalebundt fra Heliostaten XXI. falde paa de to Rör P og- Q, idet Pladen er vendt saaledes, at de convexe Lindser vende imod Helio- staten. Holder man da kort bagved denne Plade Sfcjærmen IK, da vil der paa samme vise sig to smaae farvede Kredse, den höire f. Ex. röd, den venstre grön, naar det rode Gias befandt sig i det höire Rör, og det grönne i det venstre. Bortfjerner man derpaa Sfcjærmen IK længere, da ville Billederne efterhaanden blive större hg? Krydse hinanden. Paa dette Sted, hvor de farvede Kredse dæklse hinanden, vil man faae en graaagtig- Farve. Anbringer man nu Shjærmen GH Isort foran IK, saa at Hullet paa denne befinder sig- paa et Sted, hvor der vilde vise sig: graat Lys, da vil man atter paa Skjærmen IK bagved bemærke to farvede Kredse, en röd og en grön, men den rode vil nn være til venstre, den grönne til liöire, idet Straalerne nemlig: have krydset hinanden i Aabningen paa GH, og derved vise sig- paa Skjærmen IK i omvendt Orden. Ved dette Forsög forestiller Hullet paa Skjærmen GH Öieaabningfen, der træffes af forsly eiligen farvede Straaler, og1 Skjærmen IK Nerve- hinden, livorpaa Gjenstandene afbilde sig; eg' man seer altsaa heraf tydeligen, hvorledes Gjenstandene^ sende Straaler til Öiet, komme til at afbilde sig: i omvendt Stilling; paa Oienættet. ANDET INSTRUMENT. Det kunstige Öle. Plade Dette bestaaer af et rundagtigt huult Legeme A (PI. 52. Fig*. 1) af tyndt Metal, der befinder XXXII. sig. paa ej Stativ BC, og” er forsynet med 2 Huller lig-e for hinanden, i Retningren af en horizontal Fig- i Diameter. I det ene af disse Huller er der indloddet et Rör D, hvori et andet Rör EF han skydes frem og tilbage; i det andet Hul er indskruet et convext Glas af 5 til 6 Tommers Brændvidde. I den Ende af Roret EF, der graaer ind i D, befinder sig: et plant Glas, der paa den Side, der vender mod A, er matslebet. Endelig: er der paa Stativet BC befæstet en udstaaende Stift G, der bærer en Ramme med to Glas: H og: I, af hvilke det ene H er convext, det andet I concavt; denne Ramme l?an dreies rundt paa Stiften G. K og: L vise Stillingen af de omtalte Glas i Instrumentet, af hvilke K forestiller den forreste Deel af Öiet, der tjener til at bryde Lyset og L Oienættet, hvorpaa Gjen- standene afbilde sig*. Anbringer man dette Instrument foran en velbelyst Gjenstand, da vil denne sende Straaler til Ijindsen Ix, og? ifölg’e de Indtil anförte Love for convexe Glas9 vil der danne sig? bagved denne et omvendt Billede af Gjenstanden. Bringer man nu Roret EF i en saadan Stilling-, at den matslebne Glasplade L befinder sig paa det Sted, hvor Billedet danner sig-, da vil man, ved at see ved F ind i Roret EF, see et tydelig-t Billede af Gjenstanden paa Pladen L. I denne Stilling- svarer Instrumentet til det, som finder Sted ved det sunde Öie, hvor den forreste Deel af Öiet har en saadan Fonn og- Beskaffenhed, at Straalerne fra et Punkt, der befinder sig i den tydelige Seevidde, forene sig- paa Nervehindeu til klart Billede. Er nu Öiets ydre Convexitet, eller de sig- i samme befindende Vædskers Brydning-sevne större, da ville Straalerne forene sig- forend de naae IVervehinden, hvilket finder Sted hos den Nærsynede. Dette Tilfælde fremstilles paa Instrumentet, ved at trække Roret EF længere ud af D, ved hvilken Stilling- Öiet ved F vil see Billedet paa Pladen L utydeligt. Dreier man derpaa Rammen med Glassene H og I i en saadan Stilling*, at det concave Glas I befinder sig- ligefor Aab- ningen af Instrumentet, da ville Straalerne fra Gjenstanden, der nu forst maa gaae igjennem denne Lindse, og- derved blive mindre converg’erende, forene sig* i et Punkt længere bagved Glasset K, hvorved altsaa Billedet paa Pladen L kan erholde den forrige Tydelighed, naar man har afpasset