Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1838

Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.

Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 126

UDK: 53.084 Physiske St. F. TB

DOI: 10.48563/dtu-0000033

Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 220 Forrige Næste
101 altsaa igjennem den paa Speilet C placerede? hurtig' aftjolede Glasplade I) til Speilet C, hvor de Plade tilbagekastes under samme Vinkel, og- altsaa gaae anden Gang- igjennem Pladen D til Glasshiven K, igjennem hvilken kun de Straaler, der ved Gjemienigaiigen igjennem D ere bievne afpolariserede, kunne gaae; de derimod, der endnu lomme polariserede til K, vilie der lide Tilbagekastning?, ifölge det under forste Instrument anførte andet Forsög1. Disse ig-jennem K gaaede Straaler ville nu ufor- andret fortsætte deres Vei igjennem GlassLiven P9 der ogpsaa, da den ikke benyttes til disse Forsøg, hunde ganske dreies tilside, saaledes som det allerede i Figuren er antaget at være sheet med det convexe Glas H (Fig-. 1). Endelig ville Straalerne træffe Speilet T under samme Yinhel af 53% hvorved de, i Overensstemmelse med det under forste Instrument anförte tiende Forsög’, ville deles i farvede Dele, idet Straaler af visse Farver ville gaae igjennem, dersom T bestod af flere Glasskiver, eller absorberes i dette anförte Tilfælde, hvor T er en malet Glasplade; dg Straalerne af de til disse eomplementaire Farver ville kastes tilbage i Retningen TÖ, hvor de kunne modtages af et Öie i O. Fig. 10 forestiller Pliænomenet, naar Instrumentets Dele have den anförte Stilling-, og1 en qva- Fig- 10. dratisk Glasplade er lagt saaledes paa Speilet C, at dens to Kanter ere parallelle med de indfaldende Straalers Polarisationsplan. Dreier man Pladen omLring’? da vil9 naar den liar faaet af en heel Omdrejning:, og1 de to Kanter altsaa danne en Vinkel af 2i2-| Grad med Polarisationsplanen? Phæno- menet have forandret sig: saaledes, som Fig1. 12 viser. Ved en Omdrejning’ af 4<> Grader vil det see * ud som Fig*. 45 viserj ved 67^ Grads Omdreining: atter som Fig. 12, og1 ved 90 Grader vil den ganske være kommen tilbage til sin forste Skikkelse i Fig'. 10. Fig-. 11 viser, hvorledes Figuren Fig. 11. bliver, naar Glaspladen ikke omdreies, men derimod det överste Polarisationsspeil T, bringes i en Stilling-, der er 00 Grader forskjellig fra den förste, hvorved altsaa de Straaler, der for kastedes til- bage, nu ville absorberes, og omvendt, de for absorberede Straaler nu hastes tilbagre; Figuren vil altsaa, som det folger af det forhen anförte tiende Forsög-, vise sig? med eomplementaire Farver. Fig. 14 og 15 vise de Figurer, der fremkomme ved en rectangulair Glasplade, naar det överste Polarisationsspeil T er parallelt med K, som i Fig. 25 Fig*. 15, nemligr Fig’. 14, FiS- naar det liar en Stilling” lodret derpaa, som i Fig. 1, medens Pladens to længste Kanter i begge Tilfælde ere paral- lelle med Straalernes Polarisationsplan. Andre Figurer ville danne sig, naar Pladerne have andre Former, som runde, trekantede, o. s. v. Angaaende Figurerne 10 til 15 maa bemærkes, at de Dele af Figurerne, der ere mörkt&t schatterede, forestille aldeles morlæ Stederj de Dele, der slet ikke ere schatterede, vise hvidt Lys, hvorimod de mindre stærke Schattering-er svare til farvede Steder, nemlig’ de lyseste til de intensiveste Farver, guult og- rödtj de mørkere til de mindre intensive, blaat og violet. § 32. Instrumenter, som tjene til at oplyse Oiets Natur. FÖRSTE INSTRUMENT. NO (PI. 21, Fig-. 7) er en fiirkantet Metalplade, der forneden har en Tap med en Skrue, Plade hvorved den han befæstes paa den paa PI. 21, Fig. 4 afbildede, og i § 25 beskrevne Bænit. Denne Plade XXI. er gjennemboret med to Huller, hvori der ere indloddede to Hör P og’ Q. I den ene Ende al disse tig. 7. Rör ere fastgjorte to convexe Glas af ligestor Krumning, og- i den anden to plane, men forskjelligt farvede Glas; i det ene Hör f. Ex. et rödt9 i det andet et grønt.