Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

100 Plade imellem Turmalinplader, da vil den vise farvede Striber, saalænge Varmen ild;e endnu har fordeelt XXXI. sig- eensformigen i hele Pladen; saasnart dette derimod er siseet, forsvinde strax Farverne. Paa samme Maade han man ved Aflyöling: frembringe lignende Farvephænomener. Bringer man en Glas- plade, der i sin naturlige Tilstand ingen Farver viser, i en lille Presse, sammenpresser den derved paa de to Kanter, og- bringer den saaledes i Polarisationsinstrumentet, da vil man see, at den nu viser Farver; saasnart man derimod lösner Skruen, hvormed den var sammenpresset, forsvinde Farverne. Heraf indsees, at disse Farvephænomener luin ere beting-ede af en ulig-e Spænding- imellem Lege- mernes mindste Dele. Man l;an derfor og?saa frembring-e en blivende Spænding- i en Glasplade, naar man opheder den til Rödglödning’, og- derpaa pludselig afkjöler den 5 saadanne hurtigen afkjölede Glas- plader ville da vise særdeles smukt farvede Pliænomener. Til at fremstille disse tydeligt er især folgende Polarisationsinstrument af Nörremberg meget hensigtsmæssigt. TREDIE INSTRUMENT. Fig. 1. Paa den överste Flade af Foden AB (PI. 51, Fig-, 1) er fastslsruet et, i en Messingramme indfattet almindeligt Glasspeil C med Metalbelægning-. I denne Ramme ere fremdeles fastgjorte to Stan- dere DE og- FG, der foroven sammenholdes ved et Tverstykke EG. Dette Tverstyldke er i Midten gjennemboret med et rundt Hul, hvori en cylindrisk Ring- RS, der bærer et Spei! T under en Vinkel af 55 Grader imod Axen igjennem Ringen, lader sig? dreie rundt. Speilet T bestaaer af en Glas- plade, der paa den bageste Side er sortmalet, for at der ildte stal dannes to Billeder af de skraaf indfaldende Straaler; ved det andet SpeiLC var dette derimod unodvendig-t, da Straalerne bestandig falde lodret ind derpaa; man anvender derfor med Forsæt Metalbelæguingen, da denne tilbagekaster en större Mængde Straaler, end Glasoverfladen alene. Ringen RS er fremdeles forsynet med en udstaaende Spids, der peger paa en, paa Tverstyhket EG anbragt inddeelt Cirkel, hvorved man han aflæse, hvorstor en Omdreming- man har foretaget med Speilet T. Standefne DE og* FG bære frem- deles: 4, en Glassliive K, der er bevægelig1 om en horizontal Axe LL', og: som dreies omkring denne ved Hjælp af Knappen L; 2, en Messingring- MTV, der ved Hjælp af Klemmeslsriien Q han fastholdes i en villiaarlig1 Höide, og- som foroven bærer to smaae Standere, hvorpaa er fastgjort en i en Messing- ring1 indfattet Glasskive, der Ijener til derpaa at lægge forshjellige Legemer, hvorigjennem det polari- serede Lys sital gaae, og- endelig1 5, et convext Glas H? der jkan skydes ud og ind i Slyldæt II', hvortil det befæstes ved Skruen a, samt loftes op og: ned? og befæstes paa et hvilketsomhelst Sted af den nederste Deel af Standeren FG, ved Hjælp af Klemmesknien I. Denne Lindse tjener til at gjöre de polariserede Straaler convergerende, forend de gpaae igjennem en paa Speilet C lagt doppelt- brydende Krystal. For at benytte dette Instrument til at fremstille de Farvephænomener, der vise sig1 ved hurtig aflyölecle Glasplader, lægger man en saadan paa Speilet C, og- bringer GlassLiven K i en saadan Stilling-, at den danner en Vinkel af 55 Grader med en paa Speilet C opreist perpendiculair Linie. Speilet T kan for det förste stilles saaledes, at det er parallelt med Glassldven K; i dette Tilfælde Pig. 2. fremstiller Fig. 2 den indbyrdes Stilling- af Instrumentets Dele. Af de Straaler, der fra et lyst Sted S falde paa Glasskiven, ville kun de, der falde ind under en Vinkel af 55 Grader imod Skiven, kastes tilbag-e efter den paa C lodrette Linie KC, ved hvilken Tilbagekastning: under Glassets fuldkomne Polarisationsvinhel disse Lysstraaler ere bievne polariserede. Efter Tilbagekastningen fra K gaae «le