Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

11... .............u—wwwwi........,.mu......... .. ''"'1"»—।"11 -'r 11 1 11 "n—— ■ME'.W*.—^„.■■■r .. Hl .run, 1 .। ।'■. ■ n ,i ■■ ■■■ ~ , ~ i ~ .‘ ..—--■ —— 99 da vil der vise sigr et Phænomen, der er afbildet paa PI. 50, Fig. 7; nemlig1 en Mængde Farveringfe, Plade lüg' dem, der viste sig? ved Newtons Farvedias, men som lier ere gjennemslsaarne af et aldeles mørkt XXX. Kors ABCD. Farverne i Rummene a ere indvendig- guult, og? paa Kanten af den förste mörke Fig. 7. Stribe rödt; i den förste Ring- b, ligesom i enhver af de folgende, ere Farverne fra indenaf udefter: grünt, guult og- rödt. Dreier man Krystallen rundt imellem Skiverne A og- B, da vil Phænomenet aldeles ildke lide nogen Forandring, saalæng-e Turmalinpladernes Stilling- bliver den samme. Dette vil altid være Tilfældet, naar den Kryslalplade, der anvendes til Forsøget, henhörer til dem, hvis Krystallisationsform lade sig: henföre til Romboedret, eller den ligesidede, fiirLantede Pyramide, hvilke Krystaller kun liave een enkelt optisk Axe, der falder sammen med Krystallens Hovedaxe. Dreier man derimod Skiven B med Tiirmalinpladen rundt, da vil, g-anske i Overeensstemmelse med det under forrige Instrument anførte tiende Forsog-, Farverne efter en Fjerdedeel Omdreining være g-aaede over til de supplementaire, saa at det mörke Kors ABCD nu vil være bleven lyst, og Farvering-ene i det forrige Billede være bievne til mörke Mellemrum, saaledes som Fig-. 9 forestiller. Fig 9 Denne Overgang vil imidlertid ilike sLee pludselig', men lidt efter lidt, idet nemlig1 Korset först beg-ynder at udbrede sig-, derpaa skiller sig? ad i mörke Striber, og- endelig: aldeles gaaer over til Lys. Fig. 8 forestiller Phænomenet, naar Turmalinpladen i B er midt imellem de to Stillingper, der svare Fig. 8. til Fig*« 7 og: 9, altsaa har faaet en Omdreining- af 43 Grader. Ere de anvendte Krystaller derimod saadanne, der have to optiske Axer, og* ere de slebne saa"? ledes, at deres Flader staae lodrette paa den Linie, der halverer Vinkelen, som de to optiske Axer danne med hinanden, da ville Phænomenerne deels blive forskjeilige, eftersom Axerne danne en större eller mindre Vinkel med hinanden, deels forandre sig-, naar man dreier Krystallen, efter at have brag-t den imellem Turmalinpladerne paa samme Maade som for. PI. 50, Fig:. 10 og 11 viser Phænomenet, Fig. 10. og naar Krystallen er en brasiliansk Topas, hvis optiske Axe danner en stor Vinkel med hinanden, idet Fig-. 10 svarer til den Stilling- af Krystallen, hvor en Plan, lagt ig-jennem de to Axer er parallel med de indfaldende Straalers Polarisationsplan, og: Fig'. 11 til den Stilling-, hvor disse to Planer ere lod- rette paa hinanden, og- Krystallen altsaa har faaet en Omdreining- af 90 Grader. Er den Vinkel, som de optiske Axer danne med hinanden, mindre, som f. Ex. ved en Krystal af Salpeter, da vil Phænomenet vise sig- saaledes, som det er forestillet paa PI. 54, Fig-. 6, naar Plade Planen igjennem Krystallens Axer er parallel med de indfaldende Straalers Polarisationsplan. Dreier XXXI. man derpaa Krystallen langsomt rundt, da vil man see? at Korset ABCD först vil skille sig? ad i Fig. 6. Midten, saaledes som Fig*. 7 viser. Ved fortsat Omdreining ville bestandig: Grenene AD og- BC 7- dreie sig videre i samme Retning:, hvori hele Krystallens Omdreining skeer, indtil de, efter en Om- drejning: af 221 Grad, indtage en Stilling, som i Fig-. 8, og efter en Omdreining af 45 Grader ville Fig. 8. de have den Stilling, som Fig-. 9 angiver, og- Krumning efter en Hyperbel. Fortsætter man Omdrei- Fig S), ningen videre, da ville Grenene ogsaa vedblive at dreie sig? omkring Punkterne E og- F, indtil efter 90 Graders Omdreining? Figuren vil see ligesaadan ud som i Fig. 6, för Omdreining-en begyndte. Doppeltbrydende Krystaller ere imidlertid ikke de eneste Legemer, der ved polariserede Straa- lers Gjennemgrang vise Farver; og-saa andre ß-jemierasiglig-e Leg-emer, som Glas, der ordentligviis ikke ere doppeltbrydende, kunne ved ulig?e Opvarmning: eller Afkjöling, eller ved Sammenpresning; komme til at frembring'e lignende Farvephænomener. Saaledes Lan man opvarme en Glasplade, ved at holde et Stykke varmt Jern til dens ene Kant; bringes den da, imedens den endnu er i Berøring med Jernet, 13*