Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

 fe ■ i '*|i. / i wi : i/ ■-. gi fel g» I L •'d fe I*1 >4 O BH» / Ä81 V - 98 Plade man, at Pladens JTylsLelse er saadan, at det Billede, der er dannet ved Tilbag,el?astning,en, er rødt, og1 XXX. Jet andet grünt, da han man, ved at dreie det andet Polarisationsspeil ved O, undersöge i hvad For- hold Farverne staae til Polarisationstilstanden af de tilsvarende Straaler. Man vil nemlig- see, at ved denne Omdreiningp ville Billederne ikke alene efterhaanden forandre deres Intensitet, men ogsaa deres Farve, saaledes, at naar Omdreining-en belöber sig- til 90 Grader, ville de tilbag-ehastede Straaler vise sig- g-rönne og de gjennemgaaende rode, hvorved altsaa g-odtgjöres, at de complementairt farvede Straaler ere modsat polariserede. Disse Farvepliænomener vise sig- hyppigren, naar Lyset, men især det polariserede Lys gaaer igjennem tynde Plader af doppeltbrydende Krystaller. I Særdeleshed vise de sig- smuldæ, naar man lader en converg-erende Straalekegle af polariseret Lys g-aae igjennem en Krystalplade, der er sleben med Flader, lodrette paa Axen for den doppelte Brydning-. Til at fremstille disse Phænomener paa en særdeles beqvem Maade tjener folgende Instrument. ANDET INSTRUMENT. Plade A, B (PI. 50, Fig*. 5 og- 4) ere to runde Shiver af Messing-, der rundtomkring* i Ranten have XXX. en indJreiet Fure. I disse Furer ligge to Ringe-, der ere dannede af beg-g-e Enderne af en temmelig- Fig. 3 og 4. tyls Metaltraad, der tilligpe paa Midten er omböiet et Par Gange, som Figuren viser. Ved Metaltraa- dens Fjerkraft ville altsaa Skiverne A og- B holdes tæt sammen; men kunne, naar man holder Instru- mentet ved FG, og: klemmer Haanden lidt sammen, gaae ud fra hinanden, saaledes som Fig-. 4 viser. Disse Skiver A og B ere ikke hele, men aabne i Midten, og- udfyldte i denne Aabning- med en Prop C af samme Tykkelse som Ringen. I et Hul i Midten af disse Proppe er der atter indlagte to Plader D af Turmalin, der ere slebne saaledes, at deres störste Flader ere parallelle med Doppelt- es. 5. brydning-saxen. HI (Fig-. 5) er endelig: en Prop af samme Störreise som en af Ring-ene A eller B, i hvis Midte der i et dertil udskaaret Hul er indlagt en af de doppeltbrydende Krystaller, der ere slebne med Flader lodrette paa Axen, o<»’ ig-jennem hvilke man vil lede polariserede Straaler, for at frembring-e Farvephænomenerne. Af saadanne Proppe haves flere med forslyellig-e Krystaller. Holder man dette Instrument saaledes, at Lyset falder paa Skiven A, da ville Lysstraalerne, der gaae igjennem den deri indfattede Turmalinplade, polariseres i en Plan igjennem dennes Axe. TVaar altsaa Axen af den anden Turmalinplade i Ringen B er parallel med denne Plan, da ville de polari- serede Straaler g-aae igjennem, og1 et Öie bagved B vil see Pladerne gjermemsigtige, med den Kry- stallen eiendommelig-e grönbrune Farve; dreier man derimod Skiven B rundt i Ringen, saa at Axen af Turmalinpladen i B er lodret paa Straalernes Polarisationsplan, da ville de polariserede Straaler ild;e kunne g-aae igjennem, og? for et Öie, der seer igjennem Instrumentet, ville Pladerne nu vise sig aldeles uigjennemsigtig’e. Indskyder man derpaa, efterat have aabnet Tangen lidet, som i Fig;. 4, en af Propperne HI, Fig-. 5, imellem Skiverne A. og B, saa vil denne ved Fjerhraften af Metaltraaden FG holdes fast ; og seer man nu atter igiennem Tangen, da vil der vise sig et smukt Farvepliænomen, forskelligt for de forsk] eilige Doppeltbrydere, der befinde sig- imellem Turmalinpladerne. De igjennem den forste Tur- malinplade polariserede Straaler ville nemlig, ved at g-aae igjennem den indlagte doppeltbrydende Krystal, for en Deel afpolariseres, ogr derved atter blive istand til at g-aae igjennem den anden Turmalinplade. Havde man f. Ex. indskudt en paa den omtalte Maade behörig’en sleben Plade af Kalkspath, I S Ä gMg||