Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

—— 97 tilbage, og: de sædvanlig- brudte gaae igjennem; i alle mellemfaldende Stilling-er ville beg-g-e Slags Plade Straaler deels kastes tilbage og- deels g-aae igjennem, saaledes som det folger af de anförte Forsög-. XXX. NIENDE FORSÖG. Endeli^en kunde man endnu istedetfor Ringen med Glasslsiverne ogsaa paa Enden O af Roret anbringe et Laag med Hul, hvori befandt sig- en Doppeltspatli, aldeles ligt det, der sidder paa den anden Ende IV; man vil da bemærke ganske de samme Phænomener, som ere anförte i § 29, tredie Forsög med det förste Instrument. Ved at sammenligne Resultaterne af alle disse Forsög-, vil man let overbevise sig- om: 1, at Lysets Polarisation bestaaer i en forandret Beskaffenhed af Straalens Sider, idet nemlig: dens Forhold bliver forslyelligt, eftersom den vender sin ene eller anden Side imod det Legeme, hvorigennem den skal brydes, eller hvorfra den skal tilbagekastes; 2, at det Lys, der er polariseret ved Tilbagekastning- fra en Glasplade, viser samme Egenskaber, som de igjennem en Kallsspath sædvanligen brudte Straaler, og1 at de ved Brydning: igjennem Glasskiver polariserede Straaler liave samme Egenskaber som de eiendomæelig'en brudte Straaler 5 5, at Forskjellen imellem disse to Slag-s polariserede Straaler bestaaer deri, at deres Polarisations- planer danne en Vinkel af 90° med hinanden. TIENDE FORSÖG. Bringer man atter Instrumentet aldeles i den under andet Forsög1 angivne Stilling-, da vil, som dengang* blev anfört, naar Glassltiverne vare parallelle med FG, alle Straaler kastes tilbage, og- ingen g-aae igjennem; ved en Omdrejning: af 90 Grader derimod ing-en kastes tilbage, men alle g^aae igjennem. Borttager man nu Laaget ved N, anbringer deri en ikke altfor tyk Doppeltbryder, f. Ex. et Glimmer» Illad, og bringer det paa sin Plads igjen, uden at Stillingen af nogen af Instrumentets övrig-e Dele er forandret, saa erfarer man, naar Skiverne lii ere parallelle med FG: 4, at der viser sig* saavel ved Reflexion som ved Gjennemg-ang- eet Billede af Aabningen, hvilket altsaa g-odtgjör, at de igjennem Doppeltbryderen g-aaede polariserede Straaler derved ere bievne afpolariserede; 2, at disse Billeder vise sig” farvede; nemlig- det Billede, der er dannet af de tilbag-ekastede Straaler, vil liave den complenaentaire Farve af det, der er dannet ved Gjennemg-ang-j Farverne selv ville derimod være afhængige af Glimmerblaclefs Tykkelse. Dreier man nu Laag’et ved N langsomt rundt, da vil man linde, at Farvernes Intensitet i disse Billeder ville under Omdrejningen forandre sig- paa folgende Maade, Naar Glimmerbladets Hovedsnit er parallelt med den Plan, hvori Lysstraalerne ved Tilbagekastningen fra FG ere polari- serede, da ville Billederne vise sig saa godt som uden Farver. Beg-ynder man clerpaa Omdrejningen, da vil Intensiteten af Farverne voxe, indtil Omdreining-en belober sig? til 4S Grader5 fra dette Punkt af vil Intensiteten atter aftage, indtil den anden Gang: bliver Nul, naar Omdreining'en udgjör W Gra- der. Dette Pliænomen vil gjentage sig- aldeles paa samme Maade ved hver af de andre tre Fjerde- parte af en lieel Onadreining, hvoraf altsaa sees, at Billedernes Farver ville have störst Intensitet, naar Hovedsnittet af Doppeltbr^deren danner en Vinkel af 45° med Polarisationsplanen; mindst deri- mod, naar Hovedsnittet enten er parallelt med eller lodret paa Polarisationsplanen. Lader man nu Glimmerpladen blive staaende i en af de Stilling-er, hvor Farverne have störst Intensitet, og- antager 13