Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

96 Plade SJETTE FORSÖG. XXX Endelig* hunde man og:saa istedetfor Speilet eller Glaspladerne anbringe ved O Laaget Fig-. 6 lig. ö med en Doppellspath, hvorved man vil faae aldeles samme Resultat, som ved det tredie Forsög-, lain med tlen Forshjel, at af de enkelte Billnder, der ved 4 Stillinger af Krystallen frembringes, ville de to, der sees ved de Stilling-er, hvor Krystallens Hovedsnit gjör en Vinkel af 0° eller 180° med Straa- lernes Indfaldsplan paa Glassldverne ved P, være dannede af de ejendommelig- brudte Straaler, de to andre Billeder derimod, tler svare til Omdremmger af 90° eller 270°, ville hidrøre fra de sæd- vanligen brudte Straaler. Endnu staae de Phænomener tilbag-e, der vise sig, naar Lyset polariseres ved at g-aae igjennem en Doppeltbryder 5 disse fremstilles ved at anstille Forsög’ene paa folgende Maade. SYVENDE FORSÖG. Rammen FG, der ved den forrig-e Forsøgsrække var borttaget, lader man ogsaa ved disse Forsög blive borte, og* böier desuden Köret PQ ned til en omtrent vertical Stilling’, for at det ildse sital være til Hinder, da det ikke anvendes til disse Forsög:. Man paaslyder nu det oftere omtalte Laag-, Fig-. 6, med den sigr deri befindende Doppellspath paa Enden IV af Röret IVO, hvilket endnu, lig-esom ved de forrig-e Forsög-, befinder sig- i en saadan Stilling-, at det afskjærer 115 Grader af den inddelte Cirkel CDE. Ved denne Stilling- af Instrumentet ville de Straaler, der liomme parallelt med Rorets Retning- ind igjennem Aabningen ved IV, efterat have lidt Brydning’ igjennem Doppeltspathen, fortsætte deres Vei gjennem Roret og1 falde paa det Endestykke, der er skudt paa Enden O. Anbrin- Fig. 3 g-er man altsaa paa denne Ende for det forste Ringen Fig. 5 med Glaspladen, da vil man bemærke, at naar Kalltspatliens Hovedsnit er parallelt med den Plan, hvori den derigjennem polariserede Straale falder ind paa Speilet hi, da seer man liim eet Billede af Aabning-en ved Tilbagekastning' fra hi. Dreier man derpaa Ringen med Speilet rundt, ligesom ved de foreg-aaende Forsög?, da vise sig- samme Række Phænomener som ved tredie Forsög- er beskrevet, idet man nemlig: först naar man beg-ynder at dreie vil faae to Billeder, der ved 43 Graders Drejning- erholde samme Intensitet5 derpaa atter efter 90 Graders Omdrejning' et enkelt Billede, og- saa fremdeles. Om disse enkelte Billeder, der vise sig* ved Omdrejningen af 0°, 90°, 180° og: 270°, gjælder det samme som om dem, der fremkom ved tredie Forsög*, at nemlig: de, der svare til Vinklerne 0° og 180°, hidröie fra de sædvanlig-en brudte Straaler 5 de andre to derimod fra de ejendommeligen brudte. OTTENDE FORSÖG. 4‘ Ombytter man derpaa Ringen Fig-. 5 med Fig*. 4, og anbringer Öiet först saaledes, at det modtager de fra den forreste Glasskive tilbag-ehastede Straaler, da vil man naturligviis bemærke de samme Phænomener som i foregaaende Forsög:; stiller man derefter Öiet saaledes, at det træffes af de gjennemg-aaende Straaler, da vil man endnu see aldeles det samme Pbænomen, hn med den ForsLjel, at af de fire enkelte Billeder ville de, der svare til Dreining-svinlderne 90° og- 270°? alene bestaae af de sædvanligen brudte Straaler} de andre to derimod, der fremkomme ved Dreining-svinhlerne 0° og 180°, ville Iiidröre fra de eiendommeiigen brudte Straaler. Altsaa ville, naar Hovedsnittet er parallelt med de polariserede Straalers Indfaldsplan paa Glasskiverne, alle de sædvanlig-en brudte Straaler kastes tilbage, og* alle de eiendommeligen brudte gaae igjennemj er derimod Indfaldsplanen perpendiculair paa Hovedsnittet, da vil det Modsatte finde Sted, nemlig de ejendommelig brudte Straaler ville kastes