Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
g-aaede igjennem Glasskiverne, da vil man bemærke, at ved de Stillinger af Skiverne, hvor Billedet Plade
forhen viste sig- lysest, vil det nu være aldeles forsvundet, og- omvendt, hvor man for ikke bemærkede
noget Billede, vil det nu vise sig; lysest5 i alle de mellemliggende Stilling-er, livor Styrken af de til-
bag-ekastede Straaler var aftagende, vil den for de gjenneiMgaaende være tiltagende, og1 omvendt.
TREDIE FORSÖG.
Borttag-er man atter Endestykket Fig. 4, og- sætter i dets Sted paa Enden O af Roret NO et Fig
Laag, som det i Fig. 6 afbildede, i hvis indvendige Ring- er indsat en Kalfcspafh, da vil man, ved F'g
iövrigt at indrette Forsøgene ligesom de foregaaende, bemærke, at naar Krystallens Hovedsnit er
parallelt med den Plan, hvori den indfaldende polariserede Straale er tilbagekastet fra Speilef FG,
da seer man Lims eet Billede af Aabningen yed Enden IN af Roret; dreier man derpaa Laag-et rundt,
da vil det andet Billede og-saa Lomme frem, og- blive stærkere og- stærhere, indtil Dreining-en belöber
sig- til 45°, ved hvilken Stilling* begge Billederne ville have samme Intensitet, indtil man ved 90 Gra-
ders Dreining atter kun vil see eet Billede. Dette Phænomen vil ved fortsat Omdrejning* gjentage sigp
paa lig-nende Maade 4 Gange 7 saa at man nemlig1 ved 90% 180°, 270° og 560 vil faae kims et
enkelt Billede, ved alle mellemfaldende Stillinger derimod to Billeder, der ville have lige Intensitet
ved 45°, 223° og* 515°. Disse 4 enkelte Billeder ville imidlertid ikke hidröre fra den samme
Slags Straaler, men de, der vise sig1 ved 0° og- 180 Graders Omdrejning1 ville være dannede af de
sædvanligen brudte Straaler 5 de andre to derimod af de eiendommelig brudte.
FJERDE FORSÖG.
Ved at lösne Skruen L, borttager man derpaa aldeles Rammen FG med den deri værende Glas-
plade; fremdeles bringer man Roret NO i en saadan Stilling, at det ligger i Forlængelsen af PQ og fölge-
ligen afskjærer 145 Grader af den inddeelte Cirkel. Man paasltyder dernæst paa Röret PQ ved P
den i Fig-. 4 afbildede Ring- med Glasshiverne, og- paa Roret NO ved N det samme Låag- som ved Fig. 4.
de foreg-aaende Forsög, samt ved O den i Fig-. 5 afbildede Bing med den malede Glasplade. Fig. 8.
Ved denne Stilling- af Instrumentet ville de Straaler, der lomme igjenuem Roret PQ? træffe
de ved P anbragte Glasskiver under en Vinkel af 55° mod Overfladen af Glasset, hvorved de ville
blive fuldkommen polariserede. Disse gjennemgaaede, polariserede Straaler ville nu fortsætte deres
Vei igjennem Aabning'en af Laag-et ved IV, igjenuem Roret NO og- til det ved O anbragte Speil.
Ved at dreie dette rundt, vil der nu vise sig- samme Pkænomen som ved forste Forsøg, hu med den
Forsltjel, at i dette Tilfælde Billedet vil have sin mindste Lysstyrke, naar Glaspladen ved O er paral-
lel med Skiverne ved P, eller har faaet en Dreining’ af 180 Grader fra denne Stilling?, derimod sin
störste Intensitet, naar Pladen har faaet en Dreining- af 90° eller 270° fra den parallelle Stilling.
FEMTE FORSÖG.
Ved istedetfor Ringen med Glaspladen, Fig-. 5, at anbringe ved O en anden Ring1 med Glas-
skiver, ligesom den i Fig:. 4 forestillede, bemærker man, ligesom ved det andet Forsög-, at for de Fig. 4.
Stillinger, hvor det tilbagekastede Billede har den störste Intensitet, ville de gjennemgaaede Straaler
have deres mindste Intensitet, og omvendt.