Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

♦ 94 Plade behöver Inin at være oaben ind imod Röret j den i Fig’. 4 maa derimod være aaben paa beg’g’e Sider., XXX. for at tilstede Lyset Gjennemgang- igjennem Glassliberne. Fig-. 5, a og’ 6, a ere Laag-, der ligeledes Fig 5, a passe paa Rorene PQ og NO, og' hvoraf det i Figp. 5 afbildede har i Bunden et Hul, hvorover er spændt et Traadkorsj det andet, som Fig*. 6 viser, liar et mindre Hul i Hunden7 men tillige indvendig’ en til Bunden fastloddet Ring', der er concenfrisk med den ydre, og- tjener til deri at befæste forskjel- lige Krystaller, hvorigjennem man vil lede polariseret eller lipolariseret Lys. Denne indvendige Ring- 5 b SeeS * b’ der? ligesom Fig-. 5, 1), forestiller Laaget seet fra den aabne Ende. Disse Laag ere, ligesom Ringene med Glaspladerne, langs med Kanten af den aabne Ende inddeelte i 560 Grader. For ved Hjelp af dette Instrument at vise de vigtigste Phænomener ved Lysets Polarisation, ere folgende de vigtigste Forsog. FÖRSTE FORSÖG. Man stiller Rörene PQ og- NO omtrent i den Stilling', som Figuren viser, nemlig* saalecles, at Mærket a staaer paa den 53de Grad, da ville Lysstraalerne fra en helst nog’et sky(uld Himmel, der falde igjennem Höret PQ, træffe Glasspeilet FG under en Vinkel imod samme af 55 Grader, og altsaa efter den almindelige Lov for Lysets Tilbagekastning' fortsætte deres Vei fra Speilet op igjennem Roret NO. Disse Straaler ville imidlertid, ved at Lastes tilbage under denne bestemte Vinkel 9 som man kalder Glassets fuldkomne PolarisationsvinLel, for en Deel have faaet nye Egenskaber. For at undersög-e disse, paaskyder man paa den nederste Ende af Roret NO, nemlig ved N et Laag: som Fig:. 6, med et lidet Hul, og: paa den ö verste Ende ved O paaskydes det i Fig1. 5 afbil- dede Endestykke. Man bringer nu for det forste dette Speil til at være parallelt med Speilet FG, ved at dreie det om sin Axe e, indtil Incldelingsstregen ved d viser paa 53 Grader; de igjennem Aabnin- g’en ved TV kommende polariserede Straaler ville da hastes tilbage fra det andet Speil ved O, og* anbringer man Öiet paa det behörig-e Sted under Speilet, saa at det kan træffes af de tilbagekastede Straaler, da vil man tydeligpen i Speilet see Aabningen ved N. Dreier man nu Ringen bc langsomt rundt paa Höret IXO, og1 flytter tilligre Öiet saaledes, at det beständigen liar den Stilling-, hvori det sisuide træffes af de fra Speilet lii tiibag’ehastede Straaler, da vil man bemærke, at Billedet af Aåb- ningen ved N bliver svagere og svagere, indtil det aldeles forsvinder, naar Oradreiningen belöber sig- til 90 Grader, hvilket aflæses ved Hjælp af Inddelingerne paa den underste Kant af Ring-en, og Stregen m. Fortsætter man paa samme Maade Omdrejningen endnu videre, da vil man see, at Bil- ledet atter vil begynde at vise sig, naar man er bommen forbi 90 Grader og’ blive mere og- mere lyst, indtil det ved 180 har opnaaet sin störsfe Lysstyrke. Dreier man endnu videre, da vil man see det samrae Phænomen gjentag-e sig-, idet nemlig Lysstyrken atter tager af indtil Omdrejningen belöber sig- til 270 Grader, hvor Billedet anden Gang? vil være forsvunden, og- derpaa igjen tage til9 indtil man kommer tilbage til den oprindelige Stilling’, hvor Lysstyrken atter vil have et Maximum. ANDET FORSÖG. Borttag-er man det i forrig-e Forsög- anvendte Endeslykke, og- anbringer i dets Sted paa Roret Fig. 4. ved O det i Fig1. 4 afbildede med Glasslåverne, samt anstiller Forsøget aldeles som det foreg’aaende, da vil man for det forste, naar man anbringer Öiet ligesom forhen, iagttage aldeles det samme Phæ- nonien som för. Gjentager man derpaa Forsög-et endnu engang:, men holder nu Öiet i Forlængelsen af Axen af Roret AO, hvorved altsaa Öiet kommer til at modtage Indtrykket af de Straaler, der ere