Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

95 § 51- Instrumenter som tjene til at vise Lysets Polarisation. Naar en Lysstraale enten I. kastes tilbage fra visse Legemer under en vis Vinkel, eller 2. brydes under en vis Vinkel gjennerø flere Plader af et {gennemsigtigt, uhrystalliseret Legeme, eller 3. brydes igjennem et krystalliseret Legeme, da vil den liave faaet en ny Egenskab med Hensyn til en gjentag’en Gjennemgang- eller Tilbag-ekastning fra et andet Legeme, hvilken Egenskab man kalder dens Polarisation. Grundlovene for denne nye Egenskab hos Lyset vises ved folgende Instrument, Fresnel's Polarisationsinstrument. FÖRSTE INSTRUMENT. AB (PI. 50, Fig'. I) er et Messingstativ, der paa sin överste Ende har en under en ret Plade Vinkel udstaaende Arm. Denne Arm tjener til Axe for en bevæ'gelig' Cirkel CDE, der allsaa Lan dreies XXX. i en vertical Plan omkring: Centret M. Denne Cirkel er fra Punktet D af inddeelt til beg*g:e Sider i Fig- i. 180 Grader. Paa samme Axe, hvorom Cirkelen dreier sig1, ere og:saa anbragte, foran denne, to bevægelige Arme MP ogr MN, der bære to, i begge Ender aabne Rör af Messing’blik, PQ og: NO. Af disse Rör er det ene PQ faslskruet til Armen MP; det andet NO er derimod fastgjort til sin Arm paa en bevægelig: Maade? ved Hjælp af to Tverstykker ST og’ UV (Ifig1. 2)? der Itunne clreie sig’ Fig. 2. om Punkterne S7 T? U og-V; derved kan altsaa Stillingen af Roret NO forandres i en hvilLensomhelst Retning-. Armene MP ogp MIX ere fremdeles paa den baßeste Side forsynede med et omböiet Mes- singstvkke, der gaaer ud over Cirkelen CDE, og1 liar en gjennemgaaende Skrue, hvorved Armen han befæstes til et vilkaarligt Sted af Cirkelen, saaledes som det sees ved X (Fig-. 2). For at hnne aflæse ved hvilken Afdeling- af Cirkelen Midten af Rorene befinde sig-, ere Armene gjennemskaarne med et Hul paa det behörige Sted foran Cirkelen. Paa Kanten af dette Hul er ved a truHet en Inddelingsstreg1 lig-e for Midten af Rorets Aab- ning*. Endvidere er der paa den ene Radius af Cirkelen CDE, ved Hjælp af Skruen L, fastgjort en fiirkantet Messiiigramme FG, hvori er indlagt en paa den underste Side sortmalet GlassLive, der lian bringes i den behørige Stilling’, parallel med Cirkelens Axe, eller lodret paa dens Plan, ved Hjelp af Skruerne H? I og? K, der g-aae igjennem Bunden af Rammen FG, og paa hvis Ender Glaspladen hviler. Fig1. 5, 4, 5 6 forestille endelig’ adskillige Stykker, der ere bestemte til at paashydes paa Fig. 3, 4, beg'gpe Ender af Rorene PQ ogp ON. Fig. 5 ogr 4 bestaae nemlig' hver af en Ring: bc, der passer 5 °*’ 6 paa Rorene PQ og- AO, og som paa den nederste Rand har Inddelinger fra 0 til 560 Grader, saa- ledes, at Nulpunktet befinder sig* midt imellem de to Standere d, der ere fastslsruede paa begge Sider af Ringen, og- som bære en Messingramme hi, tilligemed en derpaa fastsiddende Skive %. Denne Ramme med Sisive han dreies om en Axe, paa livis Ender er en udstaaende Knap e, for ved dens Bjelp at foretage Omdreiningen. Skiven er paa den halve Omkreds inddeelt i 2 Gange 90 Grader, saaledes som Figuren viser, saa at man derpaa han læse hvor stor en Vinkel Rammen danner med Axen igjennem Rorene PQ eller NO, naar Ringen er paaskudt paa et af disse. I Rammen lii befinder sig’ enten som i Fig-. 5 en, paa den fra Ringen bortvendte Side sortmalet Glasplade, der fastholdes ved Skruerne k og 1? eller tiere (gennemsigtige Glasshiver (8 til 10), saaledes som Fig*. 4 forestiller, der ere fastholdte i deres Ramme paa samme Maade, som den malede Glasplade. Rammen i Fig. 5