Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
1
§ 50.
Instrumenter , som tjene til at maale Lysets Styrke.
Det er allerede ved et tidligere anfört Forsög godtgjort, at Belysningen aftager som Qvadra-
terne af Afstandene fra Lysgiveren voxe; og ligeledes har man funden, atMörklieden af den Skygge,
som et Legeme haster paa en Flade, staaer i Forhold til dennes Belysning-sgrad. Disse Sætning-er
har man gjort fil Grundlag- for forslsjeilige Instrumenter til at maale Lysets Styrke, der gaae ud paa
at faae forslyellig-e Lysg-ivere til at frembringe samme Virkning1 paa et vist Sted, og- da af deres Af-
stande fra dette Sted at beregne deres lysende Evne.
FÖRSTE INSTRUMENT.
Rumfords Lysmaaler eller Photometer bestaaer af en paa en Fod lodret staaende rund Stols
Plade A (PI. 29, Fig-. 40), der Laster Sfcyg-g-e paa en bagved anbragt Shjærm BC.
XXIX. Vil
man nu bestemme Forskellen imellem den lysende Evne af to forslyellig-e Lys, f. Ex. et
Fig. 10. Voxlys og? et Tællelys, IG og FH, da anbringes de foran Stokken A, saaledes, at der dannes to
særskilte Skygger D og- E paa Slyærmen BC. Lysenes Stilling- maa fremdeles være saadan, at
Skyggerne dannes saa nær ved hinanden som muligt, uden at de dog? gaae over i hverandre, da Öiet
derved lettere han med IVöiag'tig-lied anstille Sammenligning- imellem deres Mörhlied. I Almindelighed
ville nu disse Skyder, naar Lysene saaledes ere henstillede paa Træf, ikke være lig'e mörke; man
maa derfor flytte Lysene saalænge frem eller tilbage, indtil Skyderne vise sig? aldeles eens. Naar
denne Lighed er tilvejebragt, saa han man altsaa slutte, at da beg-g-e Lysene frembringe samme
Virhning: paa det samme Punlst 7 saa maa deres .Lyseevner forholde sig- som Qvadraterne af deres Af-
stande fra Stedet for den lig’e Virkning’. Var f. Ex. Afstanden af I fra SLjærmen BC = 6 Fod og"
Afstanden af H fra BC ~ 1 Fod , saa vilde Styrken af Lyset I forholde sig- til Styrken af II som
62 til 42 eller som 56 til 16, eller som 9 til 4 5 Lyset I vil altsaa lyse 2^ Gang'e saa stærht som
Lyset II.
ANDET INSTRUMENT.
Ritchie’s Photometer grunder sig- paa samme Princip som det nysomtalte, kun med den For-
slyel, at her ikl;e anvendes Skygger, men to Flader, hvoraf hver Itun han besltinnes af den ene Lys-
giver, og- som bringes til lige Belysning- ved at sætte Lysgiverne i forskellige Afstande derfra. Instru-
Fig. 11, a mentet bestaaer nemlig1 i en aflang- Trækasse ABCD (PI. 29, Fig-. 11, a), der indvendigen er sværtet
sort. Midt i den överste Flade er udsl;aaret et fiirkantet Hul G, og- lodret under dette befinder sig:
to skraatstaaende Flader, der danne lig-estore Vinkler med Bunden af Kassen, og: støde sammen for-
Fig. li, b. oven i en skarp Kant. Disse Flader, livis Stilling- tydeligere sees af Gjennemsnittet Fig-. 11, b, ere
paa de Sider, der vende ud ad imod Enderne af Kassen, beklædte med hvidt Papir. Anbringes nu
de Lys, hvis Lysepvne man vil prove, hver foran sin Ende af Kassen, og forandrer man deres Stil-
ling: saa længe, at et Oie? holdt lodret over Aabning'en G, seer beg'g'e Flader lig-e stærkt belyste,
saa slutter man ligesom ved forrige Instrument, at Lyseevnen af de respective Lys forholder sig’ som
Qvadraterne af Lysenes Afstande fra Midten af Kassen ABCD.