Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Man anbring-er nu paa Heliostatens Kör et af de Pl. 22, Figp. 6 og* 7 afbildede jLaag’, og* Plade opstiller det omtalte Prisma ABC (PL 29, Fig*. 1) med den stumpe Vinkel vendt imod Aabning'en XXIX. paa Heliostaten, da ville Straalerne, der ved at brydes igjennem Prismet have gjennemlöbet ulig-e Fig. 1* Veie, stöde sammen etsteds bag-ved Prismet, og der virke interfererende paa hinanden. Anbringer man derpaa bagved Prismet den oftere omtalte achromatiske Kikkert, saa viser Lyslinien fra Heliostaten sig- doppelt, og: imellem Billederne seer man flere farvede Striber, der ere parallelle saavel indbyrdes som med de to Billeder af Ly slimen. Paa Lysets Interferents grunder sig* og’saa de tynde Leg-emers Farve, idet Lyset deels gpaaer ligefrem igjennem, deels lider een eller flere Tilbagekastninger inden i Legemet, inden de trænge ud; det vil da afhænge af Legpemefs f orsk jel lig e Tykkelse, om Straalerne af den. ene eller den anden Farve skulle interferere formörkende ved Gjennemgang- eller ved Tilbagekastning. Var Legemets Tykkelse f. Ex. 76 Miliondele afen Linie, saa ville de rode Straaler, hvoraf den ene er g-aaet ligpe igjennem, den anden liar lidt een Tilbagekastning, ved Gjennemg-ang-en interferere formörkende; de tilbagpekastede rode Straaler ville derimod interferere lysende. Heraf folger, at Legemet, naar man seer igjennem det, vil vise sig- grout, naar man derimod seer lige derpaa, vise sig* rödt. 1 il nærmere at undersög’e Lovene for tynde Legemers Farve tjener folgende af Newton först anvendte Instrument, der og*saa efter ham förer Navn af Newtons Farveglas. SJETTE INSTRUMENT. ABC (PI. 28, Fig-. 8) ere to Glas; det underste plant, det överste planconvext, livis convexe Plade Side er slebet efter en meget stor Radius, og- som med denne Side hviler paa det underste plane XXVIII. Glas. Disse to Glas kunne ved Skruerne GD, E og- Fil holdes sammen og1 skrues fast til hinanden, Fig. 8. hvillæ Skruer tillige tjene som Fod for Instrumentet. Holder man nu Öiet lodret over dette Instrument, saa at det altsaa modtag-er Infcyfcket af de tilbag-ekastede Straaler, da vil man see en Mængde Farveringe, adskilte ved mörke Mellemrum, saa- ledes som Plade 28, Fig. 9 forestiller5 nemlig- i Midten en ganske sort Kreds; paa denne folger en Fig. 9. Farvekreds a, hvori Farverne fra indenaf udad ere: blaat, Iividt9 ginilt, orange, rödtj i den anden Ring- b ere Farverne: violet, blaat, grönt quillt, orange, rödt; i den tredie Ring; c: purpurrodt, indigo- blaatj blaat, grönt, rödt, blaalig rödt; i de folgende Ringe d, e, f o. s. v. blive Farverne roere og mere blandede og: mindre intensive, ligesom og’saa de mörke Mellemrum blive smallere ogr smallere udefter. Seer man derimod tvers igjennem Apparatet, da vil til enhver mörk Ring- i det tilbagekastede Lys svare en Farveringf i det gjennerag-aaede, og- omvendt: der, hvor der för viste sig: en Farvering-, vil der nu sees en mörk Ring-; Farverne i de ved det gjeniiemgaaede Lys frembragte Lysringe ville være complementsere til dem, der viste sig- ved det tilbag-ekastede Lys. Ved complemcntære Farver forstaaer man nemlig" saadanne, der udfylde hinanden til hvidtj saaledes er rödt og* grünt? orang’e og* blaatj g-uult eg’ violet complementære Farver. Her er det imellem Glassene værende Luftlag- det Legeme, der paa Grund af sin forslsjellig-e Tykkelse fremhring’er Farverne j udfylder man derimod Rummet imellem Glassene med en eller anden Vædske, saa han man derved erfare de Forandring-er, der ere afhængige af det brydende Mediums forslyellige Natur, og- man vil da finde, at hun Farvernes Intensitet og- Ring-enes Diameter herved lide nogen Modification, at derimod den Orden, hvori Farverne folge hinanden, bliver aldeles uforandret.