Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

90 Plade fiirlsantet Plade af Messing^blils, PI. 28, Fig. 5, der er gjennemshaaren med et fiirkantel Hul i Midten, XXVIII. Jlvorover befinder gig. en Glasplade E, som er fastskruet dertil ved Hjælp af Messingstyl&erne C Fig. 5. og D. Denne Glasplade er forgyldt paa den ene Side, og- paa denne Forgyldning er der raderet parallelle Striber, overmaade nær ved hinanden; (Fraunhofer har forfærdiget saa fine, at der paa en saadan Plade befandt sig: 3601 Linier, der kun havde omtrent ro4w Tommes Afstand fra hinanden). Herved træder altsaa denne Glasplade istedetfor et meget fiint Gitter af parallelle Traade, idet Lyset Ijuh kan trænge igjennem paa cle Steder, hvor Guldet er bortraderet. Lader man nu Lys falde igjen- nem den smalle Aabning- af Heliostaten paa den med dette Gitter forsynede Kikkert, saa vil der vise sig: en smal livid Lysstribe, der paa beg'g’e Sider er begrændsel af et morid Rum5 derpaa et intensivt Farvebillede, med violet inderst og- rödt yderst; udenfor disse atter to mörle Rum, men smallere end de forste5 dernæst et nyt, mindre intensivt Farvebillede, der nu umiddelbart folg'es af et tredie og 7- saa fremdeles. PI. 28, Figr. 7 forestiller en Afbildning: heraf, hvorpaa tillige er angivet de mörke Linier, der vise sig i disse Lysstriber, lig-esom i det prismatiske Farvebillede, ogp som bevise, at Lyset i dem er liomogfent. Borttager man Gittret Fig*. 5 fra Enden af Kikkerten ? og: indskyder i dets Sted Plade imellem Tappene C, C, C, C, D, D, Fig-. 6, b, en af de paa PL 29, Fig:. 6, 7 og- 8 afbildede XXIX. plade,. af Messingblik, hvoraf den forste er gjennemboret med 2 fine Huller tæt ved hinanden, den anden med 5, og* den tredie med 4, da vil man igjennem Kikkerten see et af de i Fig. 2, 5, eller 5 forestillede Billeder, af hvillse Fig- 2 svarer til Pladen med to Huller, Fig*. 5 til den med 5 og* Fig. 2,3, 5, 6, 7 og 8. Fig?. 5 til den med fire Huller. Ved disse Figurer forestille de lysere Pletter Farvebilleder, der ere desto mere intensive, jo nærmere de ere Midten, og- blive svagere udefter; de inderste Lyspletter ere ganske hvide. Endnu pragtfuldere Farvebilleder erholdes, naar Lyset g-aaer igjennem flere flir kantede Aabninger med skarpe Hjörner, men disse lade sig? ifclse vel afbilde paa et lidet Rum. Naar Lyset enten bliver saaledes brudt, eller tilbagekastet, at Lysstraaler? der kun have en ringe Hældning- imod hinanden, og som have gjennemlöbet ulige lange Veie, træffe sammen, da ville de indvirke paa hinanden (interferere), saa at Straaler, hvis Veiforskjellighed er liig? et ligre Antal Gangre en vis meget lille Størrelse, som man f. Ex. hunde kalde m 5 altsaa hvis Veiforslyelliglied er = 0ni, 2m, 4m, o. s. v. saa ville de forstærke hinandens Virkning*, eller interferere lysende; er deres Veiforslyelliglied derimod = in, 5ni, o. s. v. da ville de ophæve hinandens Virkning-, eller inter- ferere formörlsende. Störreisen m er forskellig- for de forslgellig-en farvede Straaler, nemlig- for de rode = 152 Milliondele af en Linie; for de pu1c ==15(), for de gröniie = 116, for de blaae = 108? for de indigo = 95 og for de yderste violette Straaler = 87 Milliondele af en Linie. Heraf folger, at dersom man ikke anvender eensfarvet Lys, da ville paa et vist Sted, hvor f. Ex. de rode Straaler fornwijke hinanden, de övrige Straaler ikke have det nødvendige Forhold imellem Længderne af deres Vde for at kunne ophæve hinanden, og- man vil saaledes her faae en gron Stribe, saa at man, ved at bruge hvidt Lys til Inlerferentsforsog’, vil faae farvede Striber, istedetfor ved homogent Lys afvexlende lyse og- mörhe Striber, For at frembringe disse Farvestriber, der skyldes Lysets Interferents, anvender man folgende Instrument. FEMTE INSTRUMENT. Fig !♦ ABC (PL 29? Fig. 4) er et tresidigt Prisma, der ved B har en meg-et stump Vinkel, hvilken, for at frembringe Phænomenet saa smukt som muligt, maa være forsly ellig for de forshjellige Arter af Glas, og som iövrigt hun findes ved Forsög.