Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

89 lerne ville nemlig1 i begg-e disse Tilfælde afvige fra deres retliniede Gang-, og deles i farvede Straaler. Denne Afvigelse kaldes Lysets Böining, til hvis Undersög'else og Fremstilling: folgende Instrumenter tjene. TREDIE INSTRUMENT. A.BCD (PI. 29, Fig-. 9) er en fiirkantet Ramme af Træ, der paa SidestyHet CD har to Tappe Plade E og: F, hvorved den kan sættes fast i et Stativ. Omtrent i Midten af Hammen er imellem Side- XXIX. stykkerne AB og* CD fastgjort en smal Metalstrimmel ab. Fra denne Strimmel af og hen til Ende- !.Fig. 9 stykket BD ere Sidestykkerne indvendigen forsynede med Ilender, hvori Metalpladen G kan skydes frem cg- tilbage ved Hjælp af Stilken GI!. Denne Plades Kant er nöiag’tig' afslebet, saa at den, naar den er skudt hen til ab, slutter saa nöie til denne, at der intet Lys I;an træng-e sig- imellem dem. Stiller man nu dette Instrument, efterat liave trukken HG tilbage fra Berøring: med ab, paa et Stativ forved Aabning-en paa Heliostaten, paa hvilken man har anbragt det PI. 22, Fig-. 4 afbildede Laag-, saaledes, at Sprækken staaer verticalt, og- lader det igjennem samme indtrængende Lys falde paa Metaltraaden ab, saa vil man, naar man i nogen Afstand bagved anbringer en hvid Skjærm, bemærk, at den paa Sltjærmen dannede sædvanlig-e Skygge af Traaden ikke alene paa Kanterne udefter er begrændset af farvede Striber, men at der ogsaa indefter i selve Skyggen har dannet sig- farvede Lysstriber, alle parallelle med den skygg-egivende Traad. Dette Phænomen er afbildet PI. 29, Fig. 4. Fig. 4, Skyder man nu Pladen G langsomt henimod ab, saa vil man see, at i det Öieblifc, hvor disse beröre hinanden, og: Lyset altsaa kun kan komme forbi den ene Kant af ab, saa forsvinde ikke alene de Farvestriber, der befandt sig- paa den Side af Skyggen, hvorfra nu Lyset afholdes, men og’saa de Striber indeni Skyggen, der befandt sig- paa den anden Side, hvor Lyset endnu har fri Tilgang-. Herved erfares altsaa, at de udvendige Farvestriber dannes ved hver enkelt Kants Indvirkning paa de forbig-aaende Lysstraaler, imedens de indvendige derimod fremkomme ved en Samvirken af beg-ge Kanter. Naar Forsöget anstilles paa denne Maade, da faaer man Striberne inden i Skyggen tydeligpst fremstillede; Striberne udenfor Skyggen tabe derimod særdeles meg’et i Tydelighed, idet de falde i det af det directe Lys stærkt beskinnede Rum. Disse udvendige Striber vise sigr derimod tydeligere, naar man lader Lyset fra den smalle Aabning: af Heliostaten falde paa en anden, endnu smallere og ligeledes vertical Sprække, hvorigjenneni det da vil böies, og frembringe paa en bagved anbragt SLjærm en livid Stribe, der paa begge Sider er begrændset af Farvebilleder, der blive mindre og- mindre intensive, jo læng-ere de fjernes fra den hvide Stribe, og? hvori det violette er nærmest ved Midten, derpaa blaat, grünt og' tilsidst rödt. I det andet Farvebillede paa begg-e Sider fra inden af mangler det violette Lys, i det næste det violette og* blaae, og saa fremdeles. Særdeles pragtfulde Phænomener frembringes ved Lysets Böining1 igjennem fine Gittere eller flere smaa Aabninger 5 hertil betjener man sig: af folgende Instrument. FJERDE INSTRUMENT. AB (PI. 28, Fig-. 6, a) er en Messingring1, der paa Enden har 6 udstaaende Tappe, C, C? Plade C, C, D, D, der ere forsynede hver med to Indsnit i forsLj eilige Afstande fra Enden af Ringen, XXVIII. og’ hvoraf de 4, C, C, C, C ere anbragte lige langt fra hinanden paa Omkredsen 5 de to andre D, I) Fig. 6, a. derimod staae nærmere ved hinanden, saaledes som Fig:. 6, b viser. Denne Ring- tjener til at skydes Fig. 6, b. paa Enden af den tidligere omtalte achromatiske Kikkert, og- de udstaaende Tappe til at fastholde eu 12