Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

Plade FÖRSTE INSTBUMENT. XXXIL Fi ret beqvem Indretning- af et enhelt Mikroskop er afbildet PL 52, Fig. 8. BCDE er nem- a % en Messingramme, der ved C sidder fast i et Shaft A, hvorved Instrumentet under Brugen holdes. Ved E er denne Ramme gjen nemboret med et Bul, hvori der er skaaret Skru^ænger, for deri at indskrue en Messingindfatning F, hvori der befinder sig- en lille planconvex Undse G. Af Stykkerne F haves forskjellig-e, med Lindser af större og- mindre Brændvidde, og de indskrues saaledes, at den udvidede og noget udhulede Side vender mod Öiet, da den tjener til at afholde andre Lysstraaler, end de igjennem Lindsen G kommende, fra Öiet ved F. Paa det nederste Stykke BC af Rammen er fremdeles ved Hjælp af en Hængsel ved A befæstet et andet Messingstykke BL, hvorpaa der for- neden er fastskruet en Fjeder, der ligger an imod DC, og- hvorpaa der ved L befinder sig' en udstaaende Stift LU med udsliaarne Skrueganger, der g-aaer igjennem et Hul paa Stykket DC, og er paa den anden Side af samme, ved M, forsynet med en Skruemöttrik Ovenfor L er fremdeles ved en Tap, der gaaer igjennem et Hul paa den överste Ende af BL? fastgjort en udstaaende Ramme PQL, der Itan dreie sig- rundt omkring Tappen ved L. Igjennem to Huller paa denne Ramme, ved P og Q, g-aaer en Messingstilk IH, der paa Enden I bærer en Gaffel med fine Spidser, og- ved H en lille Tang-, der han sitrues sammen ved Hjælp af en Skrue. Denne Gaffel og Tang- (jener til derpaa at stikke og* fastholde de Gjenstande, som man vil betragte igjennem Mikroskopet. Istedetfor Gaffe- len I han og'saa paa denne Ende af Stilken fastslsriies en Ramme K, der tjener til deri at indskyde to Glasshimler, hvorimellem saadanne Gjenstande befinde sig:, der ikke vel kunne fastholdes ved Hjælp af Gaffelen eller Tangen. O er en Tang til at tage fat ved de smaae Gjenstande med. For at benytte dette Instrument, sitruer man Indfatningen F, med Lindsen G, i Hullet ved E, °8r dreier Objectbæreren HI om Tappen ved L, saa at den af Enderne, hvorpaa Objectet befinder sig, er överst. Ved at skyde Stilken HI op eller ned i Hullerne ved P og Q, han man fremdeles bringe Objectet til at befinde sig midt for den i E indsfcruede Limlse, og- ved at lösne Skruen M, eller skrue den fastere til, han man nærme eller fjerne Objectet fra Lindsen i E, saaledes, at det faaer den for Öiet passende Afstand, der i Almindelighed er Focus af Lindsen, da de fleste Öine ret vel htinne samle parallelle Straaler paa Oienættet. For Kortsynede, der hun see tydeligt, naar Straa- lerne komme noget divergerende i Öiet, maa Objeclet være lidt indenfor Focus, for Langsynede deri- mod vel endog’saa lidt udenfor. Holder man nu Instrumentet ved Haandtag-et A saaledes at der fakler saa stærkt Lys som muligt paa den Side af Objectet, der vender imod Lindsen i E, hvis dette er opakt, eller paa den modsatte Side, dersom det er gjennemsig-tigt, og befinder sig- imellem Glassene i Rammen K, saa vil det saaledes belyste Object sende divergerende Straaler til E. Traf Straaierne her umiddelbart paa Öiet, da vilde delte Hike Kunne samle de stærkt divergerende Straaler til et Bil- lede, og man viide ikke Kunne see Gjenstanden tydeligt; gaae de derimod först igjennem Lindsen i E, hvorved de brydes saaledes, at de tomme parallele, eller næsten parallele til det, tæt bagved F an- bragte Öle, da vil dette see Gjenstanden tydeligt, og saamange Gange lineairt forstörret, som dens Afstand fra Lindsen i F er indeholdt i den tydelige Seevidde, der i Almindeliglied anslaaes til 8 å 10 Tommer. Var altsaa Brændvidden af Lindsen G een Tomme, da vilde Objectet vise sig' med en 64 a 100 Gange större Overflade, end naar den saaes uden Mikroskop.