Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1838
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Andet Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 126
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000033
Første del: Andet Hefte, med 39 kobbere
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
ANDET INSTRUMENT. Plade
...... . XXXII.
En anden Indretning- af det enkelte Mikroskop, der dog- kun tjener til at forstørre gjennem-
sig-tig'e Gjenstande, er afbildet PI. 52, Fig*. 9. AB er nemlig' et Rör, der er gjennemsltaaret langs Flg °
med beg-ge Sider, som Figuren viser, og- Lun heelt ved begge Ender og- paa Midten. Denne mid-
terste Ring- FG er forsynet med et Ilaandtag EF? og indvendig’ udskaaret med Skruegænger, hvori et
andet Rör C kan skrues frem og tilbage. Til Enden af dette Rör stöder en Ring' D, der hol-
des imod hiint ved en Spiralfjeder, hvis ene Ende er fastgjort ved A. I Enden II er fremdeles ind-
skriiet et convext Glas b af en stærk Krumning*, der kun tjener til at samle de Straaler, der slnille
belyse Objectet; og? ved A er indshruet en Indfatning- med en mindre convex Linclse a, der ligesom
Lindsen ved forrige Instrument, tjener til at forstørre Objectet Bringes nemlig- dette, der befinder
sig' i en Ramme imellem to smalle Glasplader 9 ind imellem Roret C og1 Ringen D7 da han man, ved
at skrue Roret C frem eller tilbage i Ringen FG, bringe Objectet i den rigtige Afstand fra Lindsen
ved A. Holder man da Instrumentet med Enden B imod et stærkt Lys, da ville de Straaler, der
falde paa Glasset B, blive converg’erende, og1 derved stærkt belyse Objectet imellem C og D. Det
saaledes belyste Object vil nu sende Straaler igjennem Lindsen ved A til et tæt bagved denne an-
bragt Öie, hvorved det vil vise sig* paa samme Maade9 og- i samme forhold forstørret, som ved
forrige Instrument.
TREDIE INSTRUMENT.
Til de enkelte Mikroskoper henhörer endnu SolarmikrosLopet, der er afbildet paa Pl. 5G, Plade
Fig-. 5. Dets enkelte Dele ere aldeles ikke forshjeilige fra det Forriges, PI. 52, Fig’. 9? naar dette XXX.V1.
nemlig: ved B skrues fast i Enden af det PI. 21, Fig-. I og- 2 afbildede Instrument til at lede Solstraalerne FiS &
ind i det formörhede Kammer. Her er kun Samleg-lasset for Straalerne anbragt i det vide Ror, for
at det kan være större, og derved samle flere Straaler. Stedet, hvor det befinder sig-, er tilly end egivet
ved det lodret nedenunder aftegnede Gjennemsnit D. A. er saaledes det Hör med Skrueg’æng'er,
hvorved man bestemmer Objcctets Sted, der her ikke, som ved forrige Instrument, tör være i eller
indenfor Focus af Forstörringslindsen C, men tæt udenfor dette Punkt. B er den Ramme, hvori
Objectet befinder sig1, og: som er indskudt imellem Enden al Iloret A? <>j; den paa Enden af Spiral-
fjederen værende Ring.
Idet nu altsaa Solstraalerne hastes tilbag!? fra Speilet E, og? ind i Roret, ville de, ved at g-aae
ig jennem Samleglasset ved D, blive convergerende, og: Objectet i B vil saaledes træffes af en stor
Mængde Straaler, og' blive stærkt belyst Da nu Objectet befinder sigr udenfor Brændpunktet af
Lindsen C, saa ville de fra Gjenstanclen, igjennem Lindsen C gaaenik* Straaler, bagved denne danne
et omvendt forstörret Billede af Gjenstanden, aldeles paa samme Maade, hvorpaa den malede Figur
afbildede sig: ved den magislæ Lygte. Billedet opfanges, ligesom ved liiin, paa en Skjærm, ligesom
ogsaa alt, hvad der ved hiint Instrument er anfört om Billedets Dannelse, Störreise og Lysstyrke,
lig-eledes gjælder for det her fremstillede Billede.
FJERDE INSTRUMENT.
PI. 56, Fig'. 1 viser et af Ramsden, efter en af de simpleste Construclionsmaader forfærdigret Fig- <
sammensat Mikroskop. I Roret ABC befinder sigr nemlig: ved A en lille biconvex Lindse (Objcctiv-
glasset), ved B en större planconvex (Coilectivgiasset), og- i den överste Ende C atter en lille biconvex
15