Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

114 Plade Undse (Ocularet), Collectivglasset og- Ocularet ere hver for sig? indfattede i egne Rör, der Itunne XXXVI. skydes ud og- ind i hinanden og- i Roret BB'. Stillingen og Formen af Glassene er antydet ved de paa Siden af Figuren tegnede Gjennemsnit af disse, a, L og- c. Paa Pladen DE, der har en rund Aabning- i Midten, er Objectet anbragt paa folgende Maade: dersom det for det forste er gjennem- sigtigt, da indsættes i Hullet paa DE en Messing-ring-, der har 4 lodret opstaaende Stifte. Op og ned paa dem glider en i Midten gjenneinboret Metalplade, under hvilken der befinder sig- en Spiral- fjeder, der beständigen fryltlær den op imod en anden, ligeledes i Midten gjennemboret Metalplade H, der er fastgjort paa de överste Ender af Stiflene. Imellem disse to Plader indskydes Objecterne, der ere indlagte i Huller i en Ramme IK? imellem to Glasstykker. Den fornødne Belysning1 tilveiebring’es ved et nedenunder anbragt Huulspeil L, hvilliet i M er befæstet til Stativet JNO, der bærer hele In- strumentet, saaledes, at det ved at dreies om en Tap ved M? og: tillige om en horizontal Axe? Isan bringes i en saadan Stilling-, at Dagslyset, eller et andet stærlst Lys, der falder derpaa, kan kastes con centrer et tilbage til Objectet ved II. Til at bringe dette i den behörig’e Afstand fra Objectiv- glasset ved A, tjener deels Klemmeskruen G', ved Hjælp af hvilken Objectbæreren DE han befæstes i en vilkaarlig* Holde paa Stativet j deels^ efter at denne er befæstet, og* til mindre Forandring,er? Skruen G, ved hvis Omdreining- Objectbæreren kan bevæg-e sig- langsomt op og- ned, og altsaa let bringes i den Stilling-, hvorved Objectet viser sig- tydeligst. Da enkelte gjennemsigtig-e Objecter ville vise sig- utydelige, naar de træffes af cle fra Belysningsspeilet L mere sLraal kommende Straaler, saa anvender man ved disse et lægleformigt Hör R, der kan befæstes nedenunder Aabning-en paa DE, og- som lum tilsteder de fra Speilet L mere directe Kommende Straaler Adgang- til Objectet. Ere de gjennemsigtige Gjenstande, som man vil betragte, Vædsker, da indesluttes de i et Hör IJ, der lige- ledes indskydes imellem Pladerne paa DE. Ere Objecterne derimod uigjennemsiglig-e, da borttages fra Pladen DE den forhen beskrevne Ring* med Pladerne H? og- i et Hul paa den ene Side af DE indsættes Tappen T af StvHet ST, hvis överste Deel S bestaaer af et Rör, hvori Stilhen S'TZ han skydes frem og' tilbage, saa at Objec- tet — der enten befinder sig indhlemt i Tangen ved Tz, eller stukket paa Spidsen ved S', eller lagt paa en9 paa Stillten SSZ paaslsudt lille Cylinder, hvis ene Ende, hvorpaa lyse Objecter lægges9 er sort, den anden, til mörlse Objecter, er hvid — jkan bring-es midt under Objectivglasset ved A. Belys- ningen af Objectet tilvejebringes i dette Tilfælde ved en biconvex Lindse F, der kan dreies om en horizontal Axe, og skydes op og ned igjennem Hullet ved E, hvorved den han erholde en saadan Stilling:, at derved Solstraalerne eller Dagslyset han falde concentreret paa Gjenstanden. For endnu stærkere at belyse denne, paaskydes paa AB fra neden af et Rör PPZ, der ved P' ender sig i et lille concavt Sölvspeil, med et Hul i Midten. Dette Speil, der altsaa, naar det er paasliiidt paa AB, omgiver Enden A, og vender sin Aabning- nedad, tjener til at opfange de Straaler, der fra Speilet L gaae udenom Objectet, og kaste dem tilbage paa samme. Det kaldes efter Opfinderen et Ueberhiihnsk Speil. Q forestiller endelig- den Indfatning, hvori Objectivglasset befinder sig; af disse haves forsltjel- Iig:e? med Lindser af större eller mindre Brændvidde. For at benytte dette Instrument, bringer man nu, ved Hjælp af Skruerne G' og G det ved Speilet L eller Lindsen F paa ovenomtalte Maade velbelyste Object til at befinde sig- lidt udenfor Brændpunktet af Objectivet a. De fra samme udgaaende Straaler ville altsaa, ved at gaae igjennem a brydes saaledes, at cle ville danne et omvendt forstörret Billede af Objectet et Sted bagved a; men førend Straalerne naae dette Sted, træfte de C ollectivlindsen b, der gjör dem mere co verserende..