Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

118 Plade svagere eller stærkere Objectivg-las i I, eller ved Hjælp af Skruen G har bragt Objectet til at befinde XXXVII. sig: tortere eller længere udenfor Brændpunktet af Lindsen ved I. Man kan nu betragte det frem- bragte Billede paa to Maader: enten Isan man nemlig? opfange det paa den matslebne Glasplade, som man indskyder ved c eller d, hvor det i det forekommende Tilfælde danner sig:, hvilket især er beqvemt, naar man vil afridse den forstørrede Gjenstand, aldeles i Overeensstemmelse med camera clara; eller man han borttag-e Glaspladen, og’ anbring-e Öiet foran Aabningen ved Y (Fig1. 1) ogr der- igjennem ligefrem betragte det dannede Billede. Endnu anföres her vel ikke upassende folgende Instrument, som tjener til at skjære tynde Skiver af Træ, Planter o. s. v. tvers paa Fibrerne, for under Mikroskopet at undersögre deres indven- dige Bygning-. OTTENDE INSTRUMENT. Plade ABCD (PI. 56, Fig. 4) er et lidet Bord, hvis Blad BC bestaaer af en glat Metalplade. XXXVI. I denne er der udsltaaret tre Huller: et trekantet G tæt ved den forreste Rand, og noget længere ind, Fig. 4. til hver Side af dette, to smalle rectangulaire Huller I og* II, saaledes som det sees i Fig\ 4 og* i Fig. 6. Fig*. 6, der forestiller Bordpladen seet fra den underste Side. Lodret under Hullet G er paaskruet en trekantet Ramme, hvis indvendige Huulhed danner en Fortsættelse af Hullet G. I denne Ramme indsættes en Pind af det Træ, hvoraf man vil have skaaret en Skive, saaledes, at den stötter sig- med sin nederste Ende imod en bevægelig- Plade M, der lian skydes op og: ned i Rammen ved Hjælp 5- af den deri befæstede Skrue F, saaledes som det sees i Gjennemsnittet Fig. 5. JNaar Pinden ved Hjælp af Skruen F er skudt med Enden saa höit op over Bordpladen, som man vil have Skiven tyk, da skrues den ganske fast i denne Stilling- ved Klemmeskruen L. Til nu at afslyære denne opstaaende Ende af Pinden, tjener en meget skarp Kniv IV, der med sin Eg lig-g-er g-anske tæt til Bordpladen; den har paa sin underste Flade to udstaaende Tappe, der g-aae ig-jennem Hullerne I og- H, og1 i hvis nederste Ender ere indshruede Skruerne P og? Q (Fig-. 6), der tjener til at forhindre Kniven fra at lofte sig- op fra Bordpladen. Skyder man altsaa denne Kniv, ved Hjælp af Knappen O (Fig*. 4)? frem i Retningen IH, saa vil den afsfcjære det Stykke af Pinden, der befandt sig; over Bordpladen. § 5S. Kikkerter og Teleskoper. Disse deles ligesom Mikroskoperne i dioptriske, der hun bestaae af Lindser, og- katoptriske, der bestaae af Metalspeile og- Lmdser; de forste Isaldes ogrsaa, naar de have en betydelig: Störreise Re- fractor er, de sidste Reflectorer. IVavnet Teleskop er egentlig: et almindeligt Navn for alle disse Instru- menter; dog* synes det hyppigst at bruges om de katoptrishe (Speilteleslwper), og dem, der anvendes til astronomisk Brugj de mindre Instrumenter benævnes derimod i Almindelighed: Kikkerter. Enhver dioptrisk Kikkert liar altid et Glas, Objectivet, der modtag-er Straalerne fra Gjenstanden, og- danner deraf et omvendt Billede, og- et andet, Ocularet, der tjener til at bring-e Straalerne fra dette Billede parallelle i Oiet. Ved större Instrumenter indskydes imellem disse endnu andre Lindser, der tjene til at vende Billedet om, og: rette de Feil, der Iiidrure fra Glassenes Form og? Straalernes fbrskjellige Brydbarhed, livillæ Feil i Almindelighed haldes den sphæriske og: chromatiske Afvigning’. Folgende ere nogle af de vigtigste og: fortrinligste Constructioner af Kikkerter og Teleskoper.