Det Physiske Cabinet
Eller beskrivelse over de til experimental-physiken henhörende vigtigste Instrumenter tilligemed brugen deraf. Förste deel. Andet Hefte

FÖRSTE INSTRUMENT. plaJe ABC (PI. 58, Fig*. 1) forestiller den saakaldte Komediekikkert eller galilæiske Kikkert. DenXXXVIII bestaaer af et Rör AB, der han skydes ud og- ind i et andet BC. I dette sidste befinder sig- ved C et biconvext Glas b (Objective!), der danner et omvendt Billede af Gjenstanden. Imellem dette Bil- lede og Objectivet befinder sig- et, i Enden A af Udtrækket AB anbragt concavt Ocular, a, i en Af- stand fra det Sted, hvor Billedet slrnlde danne sig*, lüg' det concave Glasses Brændvidde. Straalerne blive altsaa ved Gjennemg’ang’en igjennem Ocularet brudte saaledes, at de g-aae parallelle ud, og et Öie ved A., der modtager dem, vil see et tydeligt og1 opretstaaende Billede af Gjenstanden. Rettes Kikkerten derimod paa en Gjenstand, der er f. Ex. længere bortfjeruet, da vil Billedet danne sig* i en kortere Afstand fra Objectivet C, og- man maa derfor sityde UdtræHet AB længere ind, for at bringe Ocularet i den rette Afstand fra Billedet5 saa at Straalerne endnu luinne brydes til at blive parallelle; ligeledes maa man for tydelig at see en nærmere Gjenstand trække Udtrækket længere ud. Ved en saadan Kihkert med concavt Ocular, han imidlertid ikke tilveiebring-es nogen betydelig; Forstörring', og: Synsmarken bliver og’saa temmelig: lille. Den tilvejebragte Forstorring1 findes ved at dividere Objectivets Brændvidde med Ocularets, idet da Qvotienten angiver, hvormange Gange Gjen- standen er bleven forstørret. Skal Forstörringen derimod overskride 10 til 15 Gange, saa anvender man folgende Construction. ANDET INSTRUMENT. I Roret AB (PI. 58, Fig-. 2, a), der paa en bevægelig Maade, som Figuren viser, er befæstet ’ paa Stativet ED, befinder sig- ved A en biconvex Objectivlindse, og? i Udtrækket BC ere anbragte tre biconvexe Glas? der hver to og1 to have en Afstand fra hinanden, liig* Summen af deres Brænd- vidder; det ene af disse befinder sig- lidt indenfor Aabningen ved C. Falde nu Straaler fra en Gjen- stand s, saaledes som det ovenfor Figuren tegnede Rids af Glassene Fig-. 2? b viser, paa Objectivet a, Fig. 2. b da ville de, som fleregange anfört, forene sig i b, og der danne et omvendt Billede af Gjenstanden. Befin- der nu dette Billede sig- i Brændpunktet af Lindsen c, hvilket altid han tilveiebringes ved at trække Roret BC, hvori Lindserne c, d og- f ere anbragte i en uforanderlig' Afstand fra hinanden, længere ud, eller skyde det længere ind, saa ville Straalerne fra Billedet b? efter Gjennemgangen igjennem c blive parallelle, og disse parallelle Straaler ville atter, ved at brydes igjennem d, danne i dennes Brændpunkt et omvendt Billede e af det første Billede b, altsaa et opretstaaende Billede af Gjenstan- den s. Straalerne fra dette Billede e , der ifolge den ang’ivne Afstand af Lindserne befinder sig; i Brændpunktet af Ocularet f, ville altsaa ved Gjennerø^ang-en igjennem dette blive parallelle, og: kunne saaledes modtages af et Öie i g. Og-saa ved denne Kikkert findes Forstörringen ved at dividere Brændvidden af Objectivet a med Brændvidden af Ocularet f. Da imidlertid de ved disse Kikkerter frembragte Billeder baade lide af Farvning: formedelst den cliromatiske Afvisning og Utydelighed formedelst den sphæriske Afvisning-, saa bliver det altid en vigtig? Gjenstand for Optiken at angive Midler til at hæve disse Feil, eller clog* idetmindste at bringe dem til et Minimum. Den sphæriske Afvisning* lærte man först at gjore umærkelig, ved saameget som muligt at udelukke Randstraalerne ved Blændning-er, og ved at anvende planconvexe eller under- tiden concav-convexe Eindser istedetfor biconvexe, saaledes at de efter Reglen vende deres convexe Side imod Gjenstanden; den chromatiske Afrigning’ derimod blev det anseet for et uoplöseligt Problem